Laksefisk i vandløbene (år 2000)

– produktion og fremtidsperspektiver

Af Kim Aarestrup (FFI, Silkeborg) & Anders Koed (FFI, Silkeborg). (Miljø og Vandpleje nr.26 år2000)

Hadsten Lilleå

Hadsten Lilleå har den hidtil højest dokumenterede smoltproduktion i Danmark. På trods af det er der stadig strækninger af vandløbet med en ringe eller slet ingen ørredbestand. På den baggrund er det ikke utænkeligt, at man gennem yderligere forbedringer i vandløbssystemet vil kunne opnå en fordobling af produktionen, svarende til 12.000 opgangshavørreder hvert år.

De vilde danske bestande af både havørred og laks har gennem det 19. og 20 århundrede oplevet en drastisk nedgang. Diverse menneskelige tiltag, såsom opstemninger, reguleringer samt forurening, har i de fleste vandløb givet fiskene trange kår. Bedre rensning af spildevand og de senere års naturgenopretningsprojekter, hvor spærringer er blevet fjernet, udrettede vandløb genslynget og gydegrus og større sten lagt tilbage i vandløbene, har over hele landet ført til betydeligt bedre forhold for lakse- fiskene. Det betyder, at forudsætningerne for fiskefaunaen i en del vandløb begynder at nærme sig dem, der må have været, før den menneskelige indgriben forringede mulighederne. Denne artikel omhandler, hvad vi kan forvente af produktion af ørred og laks, når et vandløb, i hvert fald delvist, nærmer sig naturtilstanden. Udgangspunktet er en smoltundersøgelse foretaget i Hadsten Lilleå i foråret 2000.

Smolt

Smolt er betegnelsen for det livsstadium, ungfiskene af laks og ørred befinder sig i, når de vandrer nedstrøms mod havet. Smoltene har, inden de vandrer, gennemgået en lang række tilpasninger til livet i saltvand, blandt andet er de blevet blanke. Smoltudtrækket er direkte korreleret med antallet af opgangsfisk (1) og er derfor en særdeles velegnet metode til at få et indblik i, hvor mange gydefisk, der i de efterfølgende år vender tilbage til vandløbet. Fordelen ved at estimere bestanden af vandrende laksefisk baseret på udtrækket af smolt er, at det typisk foregår i en forholdsvis kort overskuelig periode om foråret fra begyndelsen af marts til begyndelsen af juni (i nogle vandløb foregår der dog også et vist nedtræk af fisk om efteråret, men dette er dårligt undersøgt for ørred).

Hadsten Lilleå

Hadsten Lilleå er beliggende i Århus Amt. Åen er cirka 35 kilometer lang og løber ud i Gudenåen ved Langå. Det totale oplandsareal er 300,5 km (2). Den gennemsnitlige vandføring er 2600 l/s, med en median minimumsvandføring på 1.100 l/s (2). Der er godt 120 kilometer højt målsatte vandløb (A, B1 og B2) i Lilleåens vandløbssystem, hvoraf 42 kilometer (35%) huser en god ørredbestand, 55 kilometer (46%) en spredt ørredbestand og de resterende 23 kilometer ( 19%) ingen ørredbestand (3). De vandløb, der er medtaget i udsætningsplanen som egnede for ørred, har et totalt vandløbsareal på 308.000 m (2) (Beregnet efter (4)).

Forurening

Forureningen i Lilleåen nåede sit højdepunkt i 70’erne, hvor størsteparten af hovedløbet og en del af tilløbene blev bedømt som “ret stærkt forurenede” til “meget stærkt forurenede” (saprobiegrad III og IV) (5). En lang række forureningsbegrænsende tiltag har medført, at vandkvaliteten i dag er betydeligt bedre, og vandløbenes målsætning er således opfyldt på cirka halvdelen af amtets undersøgelsesstationer (4). Ydermere foretages en del af grødeskæringen i dag på en skånsom måde.

Opstemninger

Der har været en lang række opstemninger både i hovedløbet og i tilløbene, og nogle af de største kan spores tilbage til 1200-tallet eller tidligere Det er efter al sandsynlighed også grunden til, at der – på trods af meget gode forhold for laks – ikke findes oprindelige laks i Lilleåen i dag. Den blev simpelthen udryddet, inden man overhovedet vidste, at der var forskel på ørred og laks. Århus Amt har igennem en årrække arbejdet målrettet på at fjerne eller skabe passage ved opstemningerne. Stort set alle opstemninger er i dag enten helt fjernet, eller der er etableret stryg med hele vandløbets vandføring Det har resulteret i, at der på nuværende tidspunkt kun er tre større opstemninger tilbage i Lilleåen: Løjstrup Mølle i hovedløbet, hvor denne undersøgelse er udført (denne opstemning forsvandt i efteråret 2000, da der blev etableret stryg. Red.), Norring Mølle i Norring Møllebæk samt en opstemning i Rønbækken (lavet af den lokale kommune i forbindelse med en spildevandsplan). Desuden findes en række små spærringer tilbage i mindre tilløb, hvoraf størsteparten er rørlægninger, vejunderføringer og lignende (4).

Smolttab ved opstemninger

Foruden den umiddelbare effekt opstemninger ofte har ved at hindre opgangsfiskenes adgang til gydepladserne, har de en række andre uheldige konsekvenser. Søer, opstået i forbindelse med opstemninger, har vist sig at give ophav til enorme smolttab. Andre opstemninger har også vist sig at give et stort tab af smolt; enten som følge af forøget prædation eller på grund af problemer med afgitring, der betyder, at smoltene eksempelvis ender i dambrugenes fødekanaler Et hidtil overset problem er desuden, at smolten ofte forsinkes ved en opstemning. Det medfører uheldige konsekvenser, fordi smolts fysiologiske tilpasning til saltvand kun er optimal i en begrænset periode. Ved en forsinkelse på grund af for eksempel en opstemning, kan smoltene forpasse det optimale tidspunkt for at nå i havet, hvilket vil give sig udslag i en væsentlig forøget dødelighed. Opstemninger er derfor sandsynligvis en meget vigtig, og indtil for nylig overset, parameter for produktionen og overlevelsen af smolt i vandløbene.

Udsætninger

Der foretages årlige udsætninger af ørred i Lilleåen. Ifølge udsætningsplanen (3) udsættes der årligt 12500 stk yngel, 2700 stk. ½ års, og 6500 1 års ørreder i Lilleåens vandsystem.

Undersøgelsesprocedure

I forbindelse med det fiskepleje-finansierede projekt “Smoltifikation og migrationsadfærd i vilde og opdrættede danske laksefisk”, som skulle foregå i Hadsten Lilleå, bestemte vi os samtidig for at forsøge at opnå et estimat af, hvor mange smolt der rent faktisk produceres i vandløbssystemet. Dette er interessant, fordi vi fra tidligere undersøgelser af opgangsfiskene ved, at Lilleåen er det vigtigste tilløb for havørred i hele Gudenåen ⁽⁶⁾,⁽⁷⁾.

I selve opstemningen ved Løjstrup Mølle Dambrug, som ligger knap 2 kilometer fra Lilleåens udløb i Gudenåen, opstillede vi sidst i februar 2000 en fælde af Wulff-typen Denne type svarer i princippet til en ålekiste. Vandet falder ud over opstemningen og ned på et gitter, som opfanger alle nedtrækkende fisk, men lader vandet passere igennem. Fiskene glider derefter ned ad gitteret og hen i en udløbskanal, der er forbundet til en fældekasse, hvori fiskene opbevares indtil registrering. Fra undersøgelser i foråret 1999 var det blevet klart at afgitringerne ind til fødekanalerne på Løjstrup Mølle Dambrug, på trods af, at de er lovlige, ikke var tilstrækkelige til at holde smoltene ude af fødekanalerne.

For at øge fangsterne under hovedsmolttrækket opstillede vi derfor i begyndelsen af april en rusefælde i den ene af dambrugets 2 fødekanaler. Af mandskabsmæssige og praktiske årsager var det ikke muligt samtidig at stille en fælde op i den anden fødekanal. Det betød, at den del af fiskene, der trak ind i den anden fødekanal undgik fangst og således ikke blev registreret. Desuden blev der ved større afstrømninger afgivet frivand over opstemningen, således, at fiskene kunne undgå at blive fanget ved at passere denne vej under nedtrækket. For at opnå et estimat over det samlede udtræk mærkede vi derfor et antal vildsmolt oven for fælden ved fedtfinne-klipning Andelen af genfangne mærkede fisk ville derfor give et relativt billede af, hvor stor en andel af de udtrækkende smolt, vi fangede.

Resultater

I figur 1 ses antallet af fældefangede smolt i Hadsten Lilleå i foråret 2000 sammenholdt med vandføring og temperatur. Den totale fangst af ørredsmolt i foråret 2000 var cirka 22000 stk, og det højeste antal fangede ørredsmolt på én dag var på knap 5.200 smolt. Fangsterne var som nævnt kun en del af udtrækket, fordi der blev afgivet frivand udenom fælden ved vandføringer over 4000 l/s. De foreløbige beregninger, på basis af de finneklippede vildsmolt, viser en fangstandel på cirka 68%, hvilket giver et samlet udtræk af ørredsmolt på knap 32.000. I foråret 1999 foretog vi en lignende undersøgelse i Lilleåen, med den forskel, at fælden var mindre og undersøgelsesperioden kortere. De foreløbige beregninger for 1999 giver et estimeret udtræk i den noget kortere undersøgelsesperiode på cirka 25.000 smolt.

Det er altså en produktion af smolt i denne størrelsesorden i Hadsten Lilleå, vi kan forvente hvert år, hvis de nuværende forhold ikke forringes. Som det ses af figuren, stimuleres ørredsmoltenes nedvandring i Hadsten Lilleå af stigninger i vandføringen Det ses dog også, at smoltene inden øgningen i vandføringen sidst i april, allerede var begyndt at trække i stort antal. Dette falder sammen med en stigning i vandtemperaturen op til 12 grader C. I i hovedudtræks perioden sidst i april blev smolt-nedtrækket altså også stimuleret af stigninger i vandtemperaturen.

Stigninger i vandføring og/eller temperatur har også i en lang række andre undersøgelser vist sig at være de to vigtigste faktorer, der bestemmer, hvornår på foråret smoltene trækker Om det er vandtemperaturen eller vandføringen, der får den største del af smoltene til at trække, afhænger altså af forholdene i det enkelte forår. Ved tidligere undersøgelser i Gudenåsystemet har vi ofte observeret et stort udtræk hen i maj, men dette så vi ikke i Lilleåen i foråret 2000, sandsynligvis på grund af de høje vandtemperaturer ( 14-16,5 grader C) åen kom op på de første 3 uger af maj. Generelt begynder smolt at afsmoltificere ved temperaturer over 14 grader og mister dermed deres vandringslyst.

Hvis smoltudtrækket fra Hadsten Lilleå sættes i forhold til vandløbets opland og areal, opnås tallene, som er vist i figur 2. I figuren er disse tal sammenlignet med udtrækstal fra tidligere undersøgelser. Det ses, at der er en meget høj produktion af ørredsmolt i Lilleåen i forhold til vandløbets størrelse. Tallene er faktisk de højst registrerede nogensinde i Danmark, ligesom det heller ikke er lykkedes at finde tilsvarende høje tal fra udlandet.

Smoltudtræk i forhold til vandløbsareal

Hvis produktionen af smolt sættes i forhold til vandløbets areal fås en gennemsnitlig produktion af smolt på 10,4 ørredsmolt per 100 m (2). Det kan udledes af tallene, at hvis der produceres godt ti smolt i gennemsnit over hele vandløbets areal, må der være nogle vandløbsstrækninger, der producerer langt over 10 smolt per 100 m2 (jvf. at nogle strækninger er ørredtomme, og en stor del af vandløbet kun har en spredt ørredbestand). Hvis der regnes med, at hele smoltproduktionen foregår på de strækninger, hvor Aarhus Amt har fundet en god ørredbestand, vil produktionen af smolt disse steder overstige 30 per 100 m (2). Det er dog usandsynligt, at det kun er på disse strækninger, hele produktionen foregår.

En anden vigtig faktor for produktionen af smolt er sandsynligvis, at der produceres en del smolt i hovedløbet hvor man traditionelt har regnet med, at der ikke produceres så mange smolt på grund af vandløbets størrelse. Metodemæssigt er der samtidigt problemer med at opgøre bestanden af fisk i store vandløb sammenlignet med små vandløb, fordi elfiskeri ikke er så effektivt i store vandløb.

Der er ikke mange gydeområder i hovedløbet, men hvis man gransker et kort over ørredtætheder i Lilleåen opdager man, at der spredt ud over hele hovedløbet findes en række tilløb, som har en meget fin produktion af ørreder. Det er sandsynligt, at en overproduktion af yngel eller ældre fisk i disse tilløb bliver presset ned i hovedløbet, hvor nogle så finder egnede opvækstforhold og herigennem bidrager til produktionen af smolt. Hvor stort et givet bidrag er, samt hvad der egentlig produceres i de større dele af hovedløbet, ved vi dog ikke på nuværende tidspunkt. Der er dog næppe heller tvivl om, at i hvert fald hovedløbet og måske også de større tilløb har en sådan størrelse, at en del af produktions-potentialet for laksefisk ikke udnyttes, simpelthen fordi ørreden klarer sig bedst i vandløb under en vis størrelse. Dette ledige produktionsområde kan udnyttes af laks, men der findes, som før nævnt, ingen laks i Lilleåen på grund af tidligere tiders dårlige passageforhold.

Vilde/udsat produktion

Udsætningernes betydning for smoltproduktionen er ukendt i Lilleåen, fordi størrelsen af overlevelse af de enkelte udsætninger ikke er undersøgt. Hvis overlevelsestal fra andre undersøgelser anvendes til estimering af smoltudtrækket fra udsætningerne i Lilleåen vil de samlede udsætninger give ophav til cirka 2.200 smolt. Holder dette, må det altså konkluderes, at langt hovedparten af smoltproduktionen i Lilleåen er naturlig produceret.

Hvad er det hele værd?

Hvad er en vildsmolt værd? l Irland er værdien af en vild laksesmolt beregnet til cirka 150 kr (8). I beregningen af denne værdi indgår både de rekreative samt de erhvervsmæssige værdier af de fangede fisk. Desuden er de overlevende gydefisk værdisat i forhold til, hvad det ville have kostet at producere den samme mængde fisk i vandløbet ved hjælp af udsætninger. Hvis tallene overføres til Lilleåen, og det antages at en vild ørredsmolt er 150 kroner værd, udgør det årlige smoltudtræk fra Lilleåen på nu- værende tidspunkt en værdi af 4,8 milioner kroner!

Opgangsfisk

Hvad kan vi forvente af opgangsfisk på nuværende tidspunkt, hvis problemerne med indtræk af smolt på dambruget bliver løst? Her bør indskydes, at Aarhus Amt og dambruget arbejder hårdt på sagen. En undersøgelse i Gudenåen i 80’erne estimerede overlevelsen af fasen fra smolt til gydefisk i Gudenåen til knap 20%. Siden da er der indført en del reguleringer i Randers Fjord med henblik på at nedsætte dødeligheden hos specielt smolt, så muligvis er overlevelsen endnu højere i dag. Hvis vi regner med, at 20% overlever, vil udtrækket af ørredsmolt i foråret 2000 resultere i cirka 6.000 tilbagevendende opgangshavørreder.

Dette tal skal ses på baggrund af, at fiskeridødeligheden i fjorden er medregnet. Den beregnede opgang er altså efter, at fiskeriet ved kyster og fjorde har taget deres part. Tilbage i firserne, inden amtets mange tiltag, estimerede man havørredbestanden i Lilleåen til cirka 750 opgangshavørreder (6).

Fremtiden

Har vi så nået toppen? Næppe. Først og fremmest kan der opnås betydelige forbedringer ved at eliminere de problemer, der gør de 23 kilometer i Lilleåsystemet ørredtomme; hvad enten det skyldes forurening eller spærringer og lignende.

Desuden vil man sandsynligvis få en langt højere produktion på en del strækninger, ved at fjerne de sidste forureningsproblemer, samt ved at forbedre de fysiske forhold. Specielt den nederste 2/3 af hovedløbet har lange strækninger med dårlige og ensartede fysiske forhold. Det skyldes primært de reguleringer, der er foretaget i tidens løb og sandsynligvis også hårdhændet grødeskæring. Da disse strækninger udgør et stort areal vil forbedringer af de fysiske forhold give en væsentlig forøgelse af den samlede smoltproduktion.

I forbindelse med smoltudtrækstallene for 2000 skal også nævnes, at der i forbindelse med de føromtalte fysiologiske forsøg skete en række udsætninger af yngel, ½-års og 1-års laks på nogle udvalgte begrænsede strækninger. Disse udsætninger gav ophav til en stor produktion af laksesmolt i foråret. Det viser altså, at der er rigeligt med uudnyttet opvækstpotentiale i vandløbet. Samlet vurderet er det ikke urealistisk at tro på, at vandløbet ad åre kan nå op på en smoltproduktion på 60000 ørred- og laksesmolt, hvilket så igen skulle resultere i mindst 12.000 opgangsfisk.

Overordnet er det interessante aspekt, at der formodentlig findes en lang række vandløb i Danmark med lignende forhold, som også på kortere eller længere sigt vil kunne producere tilsvarende mængder fisk. Nogle er allerede på vej, mens det har længere udsigter med andre. Der, hvor man formodentlig vil se den største effekt, er i de amter, der i mange år har gjort et stort arbejde for at fjerne spærringer, forureningskilder og forbedre de fysiske forhold.

Alt i alt må det siges, at udsigterne er positive med hensyn til en forøgelse af opgangen af laks og havørred i de vandløb, hvor problemer med opstemninger, forurening, hårdhændet vedligeholdelse og udretning bliver løst. Hvis vore vandløbs potentiale udnyttes, bør det rekreative fiskeri i Danmark stå overfor et boom i de kommende år.

REFERENCER

1. Crozier, W.W. & Kennedy, G.J.A. 1993: Marine survival of wild and hatchery reared salmon (Salmo salar L.) from the River Bush, Northern Ireland. I: D.H. Mills (editor): Salmon in the sea and new enhancement Strategies. Oxford: Fishing News Books, Blackwell Scientific Publications, s. 139-162.

2. Aarhus Amt 1998: Vandføringens medianminimum 1976-1995

3. Olsen, H.M. 1998: Miljøtilstanden i Lilleåen med tilløb 1996. Teknisk rapport, Århus Amt – Natur og miljøkontoret. 87 sider.

4. Dolby, J. 1994: Udsætningsplan for Gudenå delområde 3. IFF rapport nr. 28.

5. Andersen, J.M. 1998: Natur og miljø i Gudenåsystemet – 25 års indsats og effekt. Gudenåkomiteen, rapport nr. 20. 59 sider.

6. Nielsen, J. 1985: Havørreden i Gudenåen. Gudenåkomiteens rapport nr. 3. 105 sider.   <SUP>(7)</SUP> Aarestrup, K. & Jepsen, N. 2000: Laks og havørreds gydevandring i 1994 og 1995. DFU rapport nr. 80. 34 sider.

7. Kennedy, G.J.A. & Crozier, W.W. 1997: What is the value of a wild salmon smolt, Salmo salar L. Fisheries Management and Ecology 4, s. 103-110.