Kære Medlemmer, Lodsejere og Samarbejdspartnere. I ønskes glædelig jul og godt nytår.
Vi vil gerne sige tak til alle der i året løb har bidraget, deltaget eller mødt op til vore aktiviteter. År 2021 har ikke i samme grad været præget af corona pandemien som året før. Vi kunne gennemføre de fleste aktiviteter i årets løb og både juniorklubben og seniorklubben nåede at gennemføre de vigtigste aktiviteter inden corona begrænsninger igen lagde en dæmper på det hele her sidst på året.
Fiskeriet i Lilleåen blev rekord stort. Der blev indberettet 539 havørreder, bækørreder og laks i vores fiskevand. Det er dejligt at se at vore medlemmer genudsatte 58% af fangsterne.
En stor tak til til jer, for den skånsomme tilgang til fiskeriet, det er et eksempel der kan tjene til inspiration for andre.
DTU-aqua har tildelt os en udsætning af 5.200 stk ½ års havørreder de næste 8 år. Dette fine bidrag til bestanden, vores vandpleje aktiviteter og vores skånsomme fiskeri, vi kan se resultatet allerede i år, så det bliver spændende at se hvordan det udvikler sig på lidt længere sigt kan vi forvente et helt enestående ørredvand.
Vi skrev sidste år “Vores 100 års jubilæum den 13. januar 2021 er som bekendt ændret til 101 års jubilæum i 2022, hvor vi igen kan forsamles på og fejre begivenheden på sikker vis.” Det kunne så desværre ikke lade sige gøre i januar som planlagt, Corona satte igen en kæp i hjulet for bestyrelsens planer, så nu arbejdes der på en ny plan for festligholdelsen.
Bestyrelsen siger tak for 2021
og ønsker
Glædelig jul og godt nytår.🎅