Lørdag d. 9/11 blev der elfisket efter moderfisk i Lilleåen.
Fiskene skal bruges i Gudenåens Ørredfonds dambrug til produktionen af de havørreder, der udsættes i Gudenåsystemet, herunder også Lilleåen, for bl.a. at kompensere for spærringen ved Tangeværket.
Elfiskeriet blev lidt forsinket pga. problemer med op til flere generatorer, nok en gang, der skulle leverer den nødvendige strøm.
Per Olesen var så venlig at sponsorer en spritny, der blev hentet efter de medbragte 2 generatorer ikke kunne klare opgaven. Per har også sponsoreret de batterier som vi bruger til pumperne i hyttefadet.
Så stor TAK for det, Per..!
Vi fik lidt over 50 fisk i båden på en strækning fra Søndergade broen og til broen ved Vestre Ringvej.
Det var et acceptabelt udbytte og der var flere rigtig flotte havørreder i blandt, op til 5-6 kg. Et rart syn var også de forholdsvis store mængder af halvårs og et års fisk der kom op. Fremtiden afhænger i stor grad af dem.
En kæmpe tak skal lyde til de frivillige der hjalp til i år 💪🙂👌.
Tak for jeres indsats…!