Søndag den 19. august har været en dag med aktivitet fra morgenstunden på Bidstrup.
Da turen endelig gik til åen, havde solen for alvor fået fat, og det blev hurtigt så varmt, at det sled noget på koncentrationen hos de yngste, Men der blev fisket et par timer, inden varmen sendt nogle stykker tilbage til “Fiskerly” og en svalende sodavand.Lidt efter kl. 8 sad 4 juniorer fra Hadsten samt en enkelt fra Gjern-foreningen sammen med tre voksne bænket om rundstykkerne, og med klargjorte fiskestænger. Daniel og Torben fra Gjern havde tyvstartet lidt i det dugvåde morgenvejr, dog uden held.
I mellemtiden var en flok mere garvede lystfiskere dukket op. Det var to instruktører fra Danmarks Sportsfiskerforbund samt et hold kursister, der skulle undervises i spinnefiskeri efter havørred i mindre åer. Der blev dog flere gange fra instruktørerne betonet, at det varme vejr og den lave vandføring bestemt ikke var det bedste udgangspunkt for at holde gejsten oppe under fiskeriet.
Lige før grill’en skulle gøres klar til juniorernes frokostpølser dukkede Mathias op med en fin havørred – fanget midt på dagen stik mod alle odds. Og viste dermed de garvede, at juniorerne også kan være med, når bare spinneren eller blinket er i vandet og ikke i krogholderen på stangen. test