Artiklen er fra år 2000 og der er som bekendt sket meget med fiskeriet i Gudenåen siden da. Men der er stadig meget information at hente i artiklen.
Der tales og skrives meget om Gudenåen. Men ikke mange ud over lystfiskerne omkring Randers er i virkeligheden klar over, hvor godt og alsidigt et fiskeri, Gudenåen byder på i sit nederste løb. Det er strækningen fra Frisenvold Laksegård til Randers Bro, hvor fiskeriet med stang er frit tilgængeligt for alle. Fiskeriet blev givet frit i forrige århundrede i den såkaldte “Gudenå-lov”, som stadig gælder på netop dette punkt. Jeg vil her forsøge at give en kort beskrivelse af de muligheder, strækningen byder på.
Generelle forhold
Generelt er Gudenåen på hele strækningen karakteriseret ved at være en egentlig flod, hvis man bruger den biologiske definition på dette begreb. Det betyder også, at den virker langsomt flydende, at mange af de fisk, man ellers finder i søerne, er repræsenteret og at det er svært umiddelbart at vurdere dybde, strømforhold og dermed eventuelle standpladser for f.eks. laksefiskene.
Der er sket flere reguleringer af åen. Den mest synlige er inddigningen, som på syd- og østbredderne går hele vejen fra opstrøms Frisenvold til Randers, mens den på nord- og vestbredderne er begrænset til strækningen fra Nørreåens udløb ved Fladbro og til Randers. Inddigningen har bl.a. betydet, at det oprindelige delta med 4-5 å-løb er væk, så der nu kun er 1 å-løb. Men der er også sket udretninger af gamle slyngninger, hvilket f.eks. ses i Tebbestrup Enge ved jernbanebroen, hvor der er dannet to “blinde løb”, da et stort sving er blevet skåret fra.
Langs åen på nord- og vestbredderne går “Pramdragerstien”, en fredet sti, der går helt til Silkeborg. Denne sti er et godt udgangspunkt for fiskeriet, idet den betyder nem adgang til åen, uanset eventuelle dybe grøfter m.m.
Frisenvold – Stevnstrup
Den nemmeste adgang til åen på dette stræk sker fra den lille parkeringsplads ved Stevnstrup, hvor byens bådfolk har deres fartøjer. Hvis man går opstrøms er der et stræk med jævn bund, hvor bunden især er dækket af store muslinger. Lidt opstrøms møder man et stort “S”-sving. Den gamle “mester”, Poul Wellendorf, døbte svingene “Grønlænder-svingene”, da han her jævnligt stødte på de vinterfede grønlænder-havørreder. Længere opstrøms slår åen en stor bue op mod den gamle Frisenvold Laksegård. Laksegården er forlængst væk, men der er dog stadig pælestykker på bunden visse steder. Dette stræk er et af de, hvor der af og til fanges laks igen, men nu altså på stang og snøre i stedet for i en fælde.
Fra sydøst-siden kan det også lade sig gøre at komme til åen. Der er flere markveje, der fører til åen. Jeg vil dog anbefale, at man forhører sig hos den pågældende lodsejer, inden man benytter en af vejene til bilkørsel. Det er fiskeriet, der er frit, ikke bilkørslen. For færdslen på markvejene gælder de almindelige bestemmelser i naturbeskyttelsesloven.
Generelt er der et rigtigt godt medefiskeri på strækningen. Det er der ikke så frygteligt mange danskere, der benytter sig af, men stedet er godt kendt blandt engelske og hollandske medefiskere, der især bruger strækningen fra bådpladsen og rundt i det første “Grønlænder-sving”. Her er strømmen ikke så kraftig, og det kan derfor lade sig gøre at fiske med flåd efter skaller og især efter store brasen. Der fiskes også af og til med bundmede, og så kan der også fiskes på de lidt mere strømfyldte steder.
Stevnstrup – Nørreåen
På nordvest-siden kan man her vælge at komme til vandet enten fra bådpladsen ved Stevnstrup, eller fra området ved Speedway-banen ved Fladbro. Det giver nogle lange gåture, hvis man vil ind midt på strækningen, og det meste fiskeri foregår da også ved enten Stevnstrup eller ved Fladbro. Fra sydøst-siden er adgangen noget nemmere. Man kan køre ind i engene ved Kallehavegaard i Tebbestrup Kær, og her er der et omfattende vejsystem, der kan bringe én ned til “det blinde løb” midt på strækningen (ved jernbanen) og rundt langs med diget ned mod motorvejen.
Ved Stevnstrup er fiskeriet nogenlunde som beskrevet ovenfor. Dog har jeg oplevet, at der er steder, som i nogle perioder holder en del sandarter, især hvor der er lidt mere strøm. Opstrøms for indgangen til “det blinde løb” løber strømmen især ved nordvest-bredden, men derefter skifter den brat og bliver meget stærk ved sydøst-bredden. Her er der derfor meget dybt, ca. 5 m. De steder, hvor strømmen ikke gnaver af undergrunden er der til gengæld meget lavt, helt ned til under ½ m. Der er derfor et alsidigt fiskeri efter både gedder, sandart, aborrer og forskellige fredfisk. Det er dog især de store brasener, der dominerer. Og så kan det altså også lade sig gøre at finde både laks og havørred.
En lidt overset fisk, og måske heller ikke lige et oplagt mål for lystfiskeren, er hork’en. Denne lille aborrefisk findes i millionvis i den nedre Gudenå, hvor den har en meget vigtig funktion som føde for især ål og sandart. Den er ofte ikke mere end 7-8 cm lang. Men den hopper på alt, hvad der sidder på en krog, og er en glimrende og hårdfør agnfisk, hvis man vil fiske med levende agn.
Når åen løber gennem jernbanebroen skifter strømmen igen side et par gange, indtil den møder Nørreåen. Her skulle hovedstrømmen jo egentlig presse på ydersiden af højresvinget, men på grund af vandpresset fra Nørreåen er hovedstrømmen reelt midt i vandløbet gennem det meste af svinget. Svinget er normalt godt besat med både aborrer og gedder, og det er et sted, hvor det kan lade sig gøre at fluefiske med godt resultat. Også havørrederne kan træffes i dette sving.
“Det blinde løb”, som har været omtalt ovenfor, skal lige have et par bemærkninger med på vejen. Stedet er en klassisk forårslokalitet for de randrusianske geddefiskere. For 25 år siden var der ofte 20-30 lystfiskere på en god 1. maj. Gedder, og i øvrigt også aborrer, fra Gudenåen og måske også Randers Fjord trækker ind i det stille vand for at gyde. Der bliver derfor hvert år fanget gedder i 10-kg klassen her. Det er i øvrigt et fremragende sted for geddefluefiskeri.
Men stedet huser også en enorm brasen-bestand. De største eksemplarer, jeg har set på land, har været over 5,5 kg. Bestanden af brasen er så tæt, at man, når deres gydesæson nærmer sig, faktisk må fiske med grødeblink for at undgå fejlkrogninger. “Det blinde løb” rummer også sudere. Men det er nu forbavsende sjældent, der er lykkedes mig at overliste dem. Af andre fisk kan nævnes de små løjer og skaller. Man kan hurtigt skaffes sig en spand agnfisk på denne lokalitet.
“Det blinde løb” har desværre den egenskab, at det fyldes med grøde, der umuliggør spinnefiskeri i løbet af juni måned. Men det er stadig muligt at medefiske eller fluefiske med f.eks. flydeline og lette, højtgående fluer.
Også Nørreåen skal kort nævnes. Den er kun omfattet af Gudenå-loven på det allernederste stykke ved speedwaybanen, men da Randers Kommune ejer jorden et stykke opstrøms landevejen ved Fladbro Kro, er fiskeriet frit op til ca. 700 m opstrøms landevejsbroen. Her er det efter min mening først og fremmest det fornemme geddefiskeri, der kan lokke med mig. Jeg talte for nogle år siden med en lystfisker, der næsten udelukkende fiskede på dette stræk. Han havde på mindre end et år taget 72 gedder over 4 kg på strækningen opstrøms landevejen. Den største på 10,2 kg. Og det er altså strømvandsgedder med spræl i, vi taler om!
Nørreåen – Motorvejen
På denne strækning er adgangen på sydøst-siden som beskrevet ovenfor. Dog kan det tilføjes, at man via én af vejene (den er blind) kan komme helt ned at holde under motorvejsbroen. Jeg kan dog ikke anbefale det, hvis det har regnet for nylig, eller hvis man er af den type, der ikke kan udstå mudderstænk på bilen! En anden mulighed er at parkere ved én af rastepladserne på motorvejen, og så hoppe over hegnet og ud i “vildmarken”. Så kan man gå de få hundrede meter ned til åen langs med motorvejsdiget.
På nord- og nordvestsiden af åen kan adgang ske ad Pramdragerstien. Det kan ske med udgangspunkt i Fladbro ved Nørreåen, eller ad Hornbæk Engvej, hvor man kan parkere ved pumpehuset nedstrøms motorvejsbroen. Det er til gengæld ikke så nemt at finde Hornbæk Engvej, her vil jeg foreslå, at man på forhånd sikrer sig en udskrift fra http://www.krak.dk. Hvis man vil ud midt på stykket, kan det godt lade sig gøre at benytte den “gamle” engvej, der løber parallelt med Fladbrovej. Man skal dog være forberedt på, at det vil være nødvendigt at gå et stykke i engene, for at nå ned til åen, hvis man ikke kører helt op nær Nørreåen.
På strækningen er Gudenåen karakteriseret ved, at der er en mere eller mindre tydelig strømrende i åen. Strømrenden er mange steder mere end 3-4 m dyb, og den snor sig fra side til side , så den snart er ved nord-bredden, snart ved sydbredden. Udenfor strømrenden er der ret lavvandet flere steder under ½ m, og mange steder står der efterhånden mere eller mindre permanente grødeøer, som kan genere fiskeriet noget.
Til gengæld er der tale om et meget alsidigt og spændende fiskeri. Først og fremmest er der geddefiskeriet, som nok er noget af landets bedste. I hvert fald i strømvand. Men der er også mulighed for både laks og havørred, og den største laks, der er taget i Gudenåen, siden laksen blev genindført, er blevet taget netop på dette stræk. Fisken vejede 16,5 kg.!
Vinterfiskeriet efter “grønlændere” er helt i top – hvis man altså kan finde dem! Et god bud er at søge steder, hvor strømrenden går tæt på land. Og der er også ind imellem steder, især om efteråret og vinteren, der byder på et formidabelt sandartfiskeri.
I den nederste ende, ved motorvejen, begynder en strækning med en enorm suderbestand. Og som i resten af åen vrimler det med skaller, aborrer og store brasen, og så de allestedsnærværende hork’er.
Motorvejen – Randers Bro
Denne strækning bruges allerede i dag meget, selvfølgelig først og fremmest af de randrusianske lystfiskere. På nordside af åen er adgangen nem, da pramdragerstien er indrettet, så den også kan bruges som cykelsti. I den opstrøms ende af stykket kan man starte ved pumpehuset nedstrøms motorvejen som beskrevet ovenfor, eller man kan parkere ved Naturskolen på Gudenåvej eller ved Randers Regnskov i den nedstrøms ende af stykket.
På sydsiden kan man starte ved motorvejen som beskrevet under den forrige strækning. Eller man kan starte i den nedstrøms ende ved “Den Gamle Jernbanebro” i Randers. Her er det dog ikke så nemt at bevæge sig opstrøms langs åen, da der her stadig er rester af det gamle delta. I stedet kan man komme ned til digerne lidt længere opstrøms, ad vejen Fjordvang (se http://www.krak.dk) der går ned gennem Vorup Enge.
På strækningen nærmest motorvejen ligner fiskeriet strækningen opstrøms broen, på nær ét punkt. Fra motorvejsbroen og nedstrøms strækker der sig et meget lavvandet stykke på nordsiden af åen, som i løbet af sommeren vokser til med åkander, vandaks og andet grøde. Her vrimler det med sudere i alle størrelser, og grøden trækker selvfølgelig også gedderne til. Her er et fiskeri, der mere ligner fiskeriet i en lille sø eller mose. En anden specialitet er tilstedeværelsen af temmelig velvoksne knuder, den eneste ferskvandstorskefisk. De er nemmest at få i tale under nattefiskeri om vinteren, og man kan diskutere det fornøjelige ved fiskeriet, afhængig af éns “extreme sports”-tilbøjeligheder.
Det er også her, chancerne for karper for alvor begynder at indfinde sig. Der er stort set ingen, der dyrker dette fiskeri i Randers, men de udenbys karpefiskere, jeg har mødt, og som kender til fiskeriet, har alle givet udtryk for, at der er en rimeligt fornuftig bestand. Flere af dem kan berette om karper i 10-kg klassen, primært fanget på bund-tackel. Jo længere man kommer ind til Randers, jo lettere er det at få kontakt med karperne. Inde ved byen, hvor der stadig er rester af deltaet, er der områder med næsten ingen strøm, og her er det muligt at dyrke et egentligt medefiskeri, fuldstændigt, som var det en sø, man fiskede i. Man skal dog regne med, at bunden er rimeligt mudret, hvis man overvejer bundtackel.
Strækningen ved Randers byder også på et godt vinternattefiskeri efter sandarter, der opholder sig i stort tal ved Randers om vinteren. Der er folk, der har specialiseret sig i dette fiskeri, og de fanger rigtig mange fisk. Men som nævnt under knuderne: det skal sgu’ være noget man har lyst til – sådan en vinternat kan være temmelig kold!
Afslutning
Jeg håber, du har haft fornøjelse af denne gennemgang. Der er nogle rigtig gode muligheder i denne del af Gudenåen for et anderledes og knap så fedtfinnefikseret fiskeri, som vi ellers mange gange går efter. Og som nævnt er det et fuldstændigt frit fiskeri, blot du har betalt dit fisketegn (altså hvis du da hører til dem, der skal have sådan et).
Selv er jeg vokset op i Hornbæk, og har haft Gudenåen fra Hornbæk til Stevnstrup som mit fisketerritorium fra jeg var ca. 5 år og til jeg flyttede fra byen 15 år senere. I starten var det åletatteriet sammen med min far, som blev dyrket præcis der, hvor motorvejen løber i dag. Det blev nemt til over 100 gode spiseål og en del aborrer i løbet af en sen sommeraften.
Senere kunne cyklen bringe mine fiskekammerater og mig til Fladbro, hvor vi kunne snige os over jernbanebroen, og på den måde komme til “det blinde løb”. Det var dog ikke helt uden farer, for der boede en mærkelig eneboer i et blikskur ved jernbanebroen. Han messede en masse uforståelig snak om Jesus, hvis man mødte ham, og malede underlige “slogans” på jernbanebroens beton, længe inden grafitti-hærværket var opfundet.
Da knallerten kom til blev det nemmere at komme helt op til Stevnstrup og på den måde kunne vi nyde godt af hele strækningen uden at belaste lommepengene for meget. Ind imellem drog vi dog også til Lilleåen ved Langå (dagkortene kostede 8 kr.), Bidstrup (10 kr.) eller Villestrup Å (her kunne vi få et årskort hos en lodsejer for 60 kr.). Men det var Gudenåens fiskeri, der var “vores”.