Hadsten Lystfiskeriforening blev stiftet på et møde den 11. januar 1921. Baggrunden for foreningens dannelse findes desværre ikke på skrift. Heller ikke et referat fra den stiftende generalforsamling har det været muligt at finde. Foreningens første protokol, hvor ellers samtlige referater fra generalforsamlinger og bestyrelsesmøder i perioden 1921 – 1977 er nedfældet, begynder derfor med en renskrift af foreningens første love og vedtægter.
Umiddelbart efter lovene er der dog et lille notat om lodsejernes forhold til foreningen: “I Sammenhæng med Lovenes Vedtagelse, indkaldtes de til Aaen stødende Lodsejere til en Forhandling om Tiltrædelse af de vedtagne Bestemmelser og om Indtrædelse i Foreningen. Den største Part af Lodsejerne gav Møde og Tiltraadte Foreningen”.
De første år
Det første år i foreningens liv var fiskeriet begrænset til strækningerne mellem Grundfør og Hadsten, men allerede i 1922 indledtes forhandlinger med lodsejerne på strækningen fra Hadsten til Ny Mølle i Laurbjerg. Dette fiskeri afsagde foreningen dog igen i 1927, uvist af hvilken grund.
Den første bestyrelse bestod tilsyneladende kun af 4 personer. Som formand valgtes planteskoleejer M.P. Sørensen, og som kasserer manufakturhandler H.A. Hansen. Disse to var anerkendte og nærmest landskendte laksefiskere, bl.a. ved Skjern Å og Storåen. De to øvrige var gårdejer Chr. Jørgensen, og direktør Chr. Larsen. Først i løbet af 1922 lykkedes det at finde endnu en lodsejerrepræsentant, nemlig gårdejer Groos fra Selling.
Fra starten var kredsen af aktive folk i og omkring bestyrelsen noget begrænset. Til gengæld var der stor stabilitet i de aktives rækker. Således var H.A. Hansen kasserer i foreningen helt frem til 1948, mens M.P. Sørensen uafbrudt besad formandsposten frem til 1958, altså i alt 37 år! Foreningens næste formand, isenkræmmer Emil Wangsted, fortsatte den tidligere formands stabile linie, og var formand i 34 år, indtil han i 1982 omkom ved en trafikulykke.
Foreningen havde fra starten pænt med medlemmer. 44 betalende medlemmer, hvoraf 18 var lodsejere, der betalte et specielt lodsejerkontingent. En lille pudsighed, og nok særdeles usædvanligt for den tid, var at foreningen fra starten havde et kvindeligt medlem. Hun var dog behørigt opført under sin afdøde mands navn! Medlemsskaren var dog ellers kendetegnet ved at være et udsnit af byens “bedre borgere”. De fleste var selvstændige erhvervsdrivende, eller offentlige ansatte med en vis position, f.eks. som overlærer eller postmester.
Aktiv fiskepleje
Fra starten var foreningen i gang med en aktiv pleje af sine fiskeinteresser. De første udsætninger fandt sted i 1921. Her udsattes 15.000 stykker ørredyngel i Selling Bæk, samt 15.000 stykker yngel af regnbueørred i Lilleåen ved Kollerup. Hertil kom, at foreningen fra starten havde kontakt med fiskeriministeriets biologer. Kommisionen for Havundersøgelser havde fra 1898 gennemført undersøgelser vedrørende Gudenåens laks og havørreder, under ledelse af J. Chr. Løfting og senere A.C. Johansen. Disse udgav i 1919 en klassisk og meget citeret afhandling: “Fiskebestanden og Fiskeriet i Gudenaaens nedre Løb og Randers Fjord”, og foreningen har stadig en førsteudgave af første del af afhandlingen. Eksemplaret er af forfatterne tilegnet Hadsten Lystfiskeriforening, og kontakten med disse er utvivlsomt årsagen til, at foreningen allerede i sit første år kunne medvirke i et mærkningsforsøg.
Også på det organisatoriske plan var foreningen tidligt ude. I 1922 meldte foreningen sig ind i “Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark”. Denne forening var man medlem af indtil 1950, hvor det kom til et brud på grund af uoverensstemmelser om holdningen til et obligatorisk fisketegn. Ferskvandsfiskeriforeningen var (som den stadig er) stærkt modstander af et obligatorisk fisketegn, og bestyrelsen meldte derfor foreningen ud.
I stedet koncentrerede man sig om medlemsskabet i Danmarks Sportsfiskerforbund. Forbundet var stiftet i 1938 på initiativ af Dansk Sportsfiskerforening (den nuværende “Lystfiskerforeningen af 1926”). 16 foreninger, heriblandt Hadsten Lystfiskeriforening, mødtes til stiftende generalforsamling. Bestyrelsen for Hadsten Lystfiskeriforening havde på en ekstraordinær generalforsamling i foreningen i november 1937 fået mandat til at tilslutte sig et eventuelt nyt forbund, og man havde endvidere fået mandat til at yde 4 kr. ud af det samlede kontingent på 7 kr. til Danmarks Sportsfiskerforbund. Til gengæld ønskede man så Dansk Sportsfiskerforenings medlemsblad “Sportsfiskeren” gjort obligatorisk for medlemmerne. Dette krav blev dog først indfriet i 1989! I august 1938 kunne bestyrelsen godkende udkastet til Danmarks Sportsfiskerforbund love, og man drog derefter til den stiftende generalforsamling i Odense den 13. november 1938.
Forbundets mærkesager var fra starten en modstand mod ferskvandsdambrugenes kraftige påvirkning af vandløbene samt vandløbenes forurening. Solidariteten mellem foreningerne kom derfor hurtigt på prøve. I 1935 påbegyndte en sag omkring kartoffelmelsfabrikken “Vendsyssel” i Dybvad. Fabrikken påførte Voersaa en kraftig forurening, og da fabrikken i oktober 1937 vandt sagen, foranstaltede foreningerne bag planerne om Danmarks Sportsfiskerforbund en indsamling, som også Hadsten Lystfiskeriforening støttede. Foreningens første bidrag på ikke mindre end 20 kr. betalt den 3. september 1938 er derfor også foreningens første økonomiske bidrag til det, der blot 2 måneder senere skulle blive til Danmarks Sportsfiskerforbund. I alt indsamledes 6.414 kr., så sagen kunne appelleres til “overlandvæsenskomissionen”. Her afgjordes sagen i december 1939 til fordel for Danmarks Sportsfiskerforbund. Kartoffelsmelsfabrikken fik påbud om at etablere effektive rensningsforanstaltninger. Ved samme lejlighed blev også slagteriet i Dybvad og kartoffelmelsfabrikken i Karup draget ind, og dette var begyndelsen på Danmarks Sportsfiskerforbunds succesrige kamp for vandmiljøet.
I 1939 betaltes det første “rigtige” kontingent til Danmarks Sportsfiskerforbund. Det var på i alt 92,50 kr., uden “Sportsfiskeren” som obligatorisk medlemsblad. Det svarede til 25% af foreningens samlede udgifter. Til sammenligning udgør forbundskontingentet i dag ca. 19% af foreningens udgifter når “Sportsfiskeren’s” andel af kontingentet er trukket fra. Hadsten Lystfiskeriforening har en lang tradition for samarbejde med andre lystfiskerforeninger omkring fiskevand. Den første af den slags samarbejdsaftaler blev indgået i marts 1942, hvor “Foreningen af Sportsfiskere for Aarhus Omegn” formedelst betaling af 100,- kr. årligt kunne drive fiskeri i Hadsten Lystfiskeriforenings fiskevande. Hvorlænge dette samarbejde fortsatte vides ikke.
I perioder har foreningen delt fiskeretten i Lilleåen med andre foreninger, bl.a. Århus Sportsfiskerforening, der i en periode i 40’erne havde fiskeretten på Kollerup Gods. I 1956 gik der dog skår i forholdet til Århus-foreningerne. Århus Lystfiskerforening havde lejet vand ved Grundfør, og Hadsten Lystfiskeriforenings bestyrelse mente derfor, at Århus Lystfiskeriforening overtrådte forbundets vedtægter, da Hadstenforeningen havde haft fiskeretten her siden foreningens start. På et møde på Hadsten Kro den 17. marts 1956 mødte Århus Lystfiskerforenings bestyrelse med en skriftlig erklæring fra den berørte lodsejer, hvori lodejeren ikke kunne vedkende sig at have lejet vandet ud til Hadsten Lystfiskeriforening, hverken ved skriftlig eller mundtlig aftale.
Repræsentanterne for de to foreninger nedfældede derfor, sammen med Danmarks Sportsfiskerforbunds mægler i sagen, en foreløbig aftale, hvorefter Århus Lystfiskerforening forpligtede sig til ikke yderligere at leje vand i Lilleåen uden på forhånd at henvende sig til Hadsten Lystfiskeriforening. Samtidig skulle Hadsten Lystfiskeriforening have adgang til fiskeri på det omstridte stykke, mod at betale halvdelen af udgifterne til yngeludsætning på strækningen, dog max. 100 kr.
I 1958 gik der skår i dette samarbejde. Århus Lystfiskerforening havde lejet yderligere fiskevand ved Haarvad og ved Svejstrup, og det medførte en bitter strid mellem de to foreninger. Men ved forbundets mellemkomst blev de to foreninger nødtvungent enige om en aftale, nedfældet i en egentlig kontrakt.
Kontraktens hovedpunkter var klare. Foreningerne og disses medlemmer kunne ikke selv leje fiskevand uden den anden forenings godkendelse. Ligeledes skulle lejemålene så vidt muligt sluttes i fællesskab for de to foreninger, og udgifterne deles efter medlemstal. Der skulle nedsættes et fællesudvalg med 3 repræsentanter for hver forening til at varetage de fælles interesser, men i øvrigt bibeholdt foreningerne deres status som suveræne foreninger i alle andre anliggender.
Kontrakten blev sluttet for en periode på ikke mindre end 25 år, og den var uopsigelig for begge parter. Efter de 25 år skulle kontrakten automatisk fornyes for et år ad gangen, medmindre én af foreningerne opsagde den med mindst et halvt års varsel. Opstod der alvorlige uenigheder, skulle disse forelægges Danmarks Sportsfiskerforbunds voldgiftsret, hvis afgørelser skulle være bindende og inappelable for begge foreninger.
De første år af samarbejdet forløb ikke uden gnidninger, men op gennem 60’erne gik det bedre og bedre. I 1978 indgik de to foreninger en aftale med den nystiftede Hinnerup Lystfiskerforening, hvorefter dennes medlemmer kunne fiske i en del af Lilleåen nedstrøms Grundfør. Hinnerup var dog ikke ligeværdig partner i samarbejdet, der for en stor dels vedkommende foregik på de to gamle foreningers præmisser.
I 1984 udløb den oprindelige aftale mellem Hadsten Lystfiskeriforening og Århus Lystfiskerforening. Først i 1985 var man dog klar med en ny 5-årig aftale, der fik gyldighed fra 1. april 1984. Hinnerup Lystfiskerforening var nu fuldgyldigt medlem af fællesskabet. Til gengæld begyndte samarbejdet ret hurtigt at slå skår. Specielt Hadsten’s og Hinnerup’s bestyrelser havde svært ved at samarbejde, og det var med lodder og trisser det lykkedes at forlænge aftalen for to år i 1989. Årsagen var bl.a. at udgiftsfordelingen ikke var udspecificeret men skulle forhandles årligt.
En anden årsag var utvivlsomt personstridigheder. Såvel Hadsten’s som Hinnerup’s bestyrelser kunne udvise en temmelig udiplomatisk opførsel, og der foregik en del arbejde bag ryggen på hinanden. Århus Lystfiskerforenings bestyrelse måtte jævnligt fungere som mæglere, og det var i perioder tæt på et brud i samarbejdet.
I 1991 lykkedes det dog at nå til enighed om en fornyet samarbejdskontrakt for en 5-årig periode. Diskussionen om udgiftsfordelingen var blevet vendt på hovedet. Såvel udgifter som dagkortindtægter blev i kontrakten delt i forhold til foreningernes medlemstal, sådan som også den oprindelige aftale fra 1959 var udformet. Dog var der i den nye aftale taget hensyn til juniorernes lavere kontingenter. Århus-foreningen, der som den største forening altid havde betalt broderparten, blev tildelt en rabat på 25%, med begrundelse i de lokale foreningers forholdsvis større brug af fiskevandet. Dette var dog reelt en opstramning, idet rabatten faktisk havde været næsten 35% efter de udgiftsfordelinger, der årligt var blevet aftalt siden den oprindelige aftales udløb. Alle tre foreninger var derfor tilfredse, og da Århus-foreningen kom til at betale en større andel var der for en gangs skyld enighed mellem de to øvrige foreninger!
Siden fungerede samarbejdet forbilledligt. Enkelte diskussionsspunkter blev ordnet i mindelighed, og kun ét punkt var der stadig uenighed om, nemlig principperne omkring udsætning af fangstklare bækørreder. Århus Lystfiskerforenings bestyrelse blev af sin generalforsamling pålagt at sikre udsætninger af “grydeklare” fisk, mens Hadsten Lystfiskeriforenings generalforsamling modsat bakkede bestyrelsen op i et krav om at undgå disse udsætninger, specielt så længe de blev foretaget med fisk, der ikke oprindeligt stammede fra Lilleåen. Ydermere blev udsætningerne af de fangstklare bækørreder oprindeligt krævet af Hadsten Lystfiskeriforening, så situationen var lidt speget på dette område.
Alle tre bestyrelser var dog været enige om, at diskussionerne herom ikke måtte ødelægge det gode samarbejde. Og uenigheden på dette punkt mistede sin substans, da man i 1994 og årene fremover kunne opfylde udsætningsplanerne med fisk af Lilleåens egen stamme og dermed automatisk ophørte med udsætningen af fangstklare fisk.
Andre foreninger har haft fiskeret i Lilleåen i længere eller kortere perioder. Århus Sportsfiskerforening er allerede omtalt, men også “Sportsfiskeren Århus” har gennem tiden haft mindre stykker vand. Disse to foreninger er i dag sluttet sammen.
Hadsten Lystfiskeriforening har gennem tiderne været kendt for sit “sociale” liv. Således var foreningens første formand, planteskoleejer Sørensen, meget flink til at tage foreningens juniorer med på sine fisketure, også turene til andre vandløb; dette foregik dog under streng overholdelse af aftalte tider og givne fiskeregler! Turene kunne være lidt anstrengte, da knægtene måtte sidde på det åbne lad på formandens Chevrolet-lastbil, der ikke var alt for godt affjedret. En tur til Skjern Å eller Storåen kunne godt byde på mere end 3 timer kørsel på de midt- og vestjydske grusveje – vel at mærke både ud og hjem!
I 30’erne begyndte foreningen at organisere egentlige foreningsture. Meget betegnende for den afslappede holdning i foreningen blev turene arrangeret af “Forlystelsesudvalget”. Til at begynde med gik turene til f.eks. Sminge Sø og Gudenåen ved Kongensbro. Her havde foreningen i 1935 erhvervet fiskeret på en 4 km lang strækning. Og så kunne turene jo passende suppleres med fortæring på kroerne i Svostrup eller Kongensbro! Senere kom havturene til og nogle år arrangeredes 8 – 10 havture i Århusbugten. Efterhånden overgik ansvaret til et egentligt turudvalg, og turene fik lidt mere karakter af fisketure.
Foreningens lodsejerfester er ligeledes et kapitel for sig. Gennem mange år afholdtes festerne hvert 3. – 4. år, og såvel lodsejere som medlemmer mødte op. Forskellige foredragsholdere blev indbudt, bl.a. Poul Wellendorf, der blev vist film, og der blev spillet kort! Der er mange historier fra lodsejerfesterne, nogle har efterhånden karakter af myter, men festligt, det var det! Senere overgik lodsejerfesterne til at være en del af betalingen for fiskevandet, og der bliver derfor nu afholdt lodsejerfest hvert år. En stor del af de “gamle” lodsejere møder stadig op, så de nye “knejter” i bestyrelserne kan høre nogle historier, men der bliver desværre stadig færre deltagere til festerne.
Ved de “skarpe hjørner” er der ligeledes afholdt stiftelsesfester eller jubilæer, og heller ikke disse fester gik stille af. Således lever myterne om foreningens 60 års jubilæum stadig. Her følte bestyrelsen sig provokeret af Århus Lystfiskerforening, der ikke havde inviteret til 45 års jubilæum i 1980. Derfor skulle Århus-foreningens bestyrelse dæleme opleve hvordan et ordentligt jubilæum skulle afholdes!
Resultatet blev også til stor overraskelse for Århusforeningens bestyrelse. Samtlige bestyrelsesmedlemmer med fruer var inviteret. De blev afhentet på deres bopæl i lejet bus, og kørt en tur i omegnen. Undervejs standsede bussen ved Kollerup, hvor der blev serveret “åvand” i det grønne. Da åvandets vigtigste ingrediens tilsyneladende var gin, vakte serveringen stor jubel. Herefter fortsatte selskabet til Nilles Kro, hvor der var fest til ud på de små timer. Resultatet var selvfølgelig også det største underskud i foreningens historie, men skal man dømme efter rygterne, var det alle pengene værd.
Foreningen har altid haft en god lokal opbakning i sin medlemsskare. Få kommuner kan opvise en så stor del af befolkningen som medlemmer af den lokale lystfiskerforening, og foreningen havde derfor i mange år venteliste for at blive medlem. Dog var der åbent for juniorerne, og sidt i 70’erne og først i 80’erne havde foreningen over 75 juniormedlemmer og over 200 seniorer.
Men op gennem 80’erne begyndte de at knibe. Medlemmerne faldt fra – ikke mindst fordi Lilleåen var i en sørgelig forfatning, og næsten fisketom. Da der oven i købet fulgte et par artige kontingentforhøjelser accelererede denne udvikling, og i 1991 var det helt nede på 134 medlemmer, heraf under en snes juniorer. Det var derfor påkrævet med en indsats, der kunne vende udviklingen. Første del af denne var anskaffelsen af et egentligt klublokale – det havde foreningen faktisk aldrig haft. Her hjalp skoleinspektør Svend Winkler foreningen med at finde en egnet kælder på Østervangsskolen, som foreningen fik lov at bygge om. I 1995 var lokalet på plads og klar til brug.
Siden er det gået fremad – både for foreningens medlemstal og for Lilleåen tilstand. Medlemstallet voksede gennem en intensiv indsats med arrangementer, kursusvirksomhed og PR-indsats. Det var dog stadig med underskud, og året 1998 var et skæbneår. Et underskud kunne have lukket foreningen. Man valgte at satse, og tilbød DSF at arrangere DM i Fluebinding. Og arrangementet havde den ønskede effekt. Det lykkedes at få mange betalende tilskuere til arrangementet, og at finde en række sponsorer, så alle udgifterne kunne dækkes ad denne vej, og foreningen kunne notere et overskud, som lunede i foreningens kasse.
Det vigtigste på langt sigt var dog den PR-værdi, foreningen fik ud af arrangementet. Radio, aviser, lystfiskermagasinerne og sågar TV2 kunne fortælle om foreningen og dens aktiviteter, og medlemstallet er i årene efter kommet helt op på niveau med situationen i foreningens storhedstid i 70’erne.
Foreningen begyndte også at bruge de elektroniske medier. I 1996 udgav den i samarbejde med sponsorer og den lokale daghøjskole en CD-ROM om foreningen. Egentlig var det til brug ved messedeltagelse og lignende, men der måtte faktisk produceres en del CD-skiver, da der var en efterspørgsel fra lystfiskere, der ville købe CD-ROM’en!
Endelig i julen 1996 blev foreningen den første i Danmarks Sportsfiskerforbund, som fik en hjemmeside på internettet. Den viste omgående sin berettigelse, idet mere end halvdelen af de nye medlemmer, der meldte sig ind, gjorde det via hjemmesiden. Efter et par revisioner fik hjemmesiden eget domænenavn, og senest er den blevet re-designet i 2013, så den er mere overskuelig end tidligere.
Foreningen er nu igen en livskraftig forening, og har fortsat medlemsfremgang, så der ved udgangen af 2012 var lidt over 400 medlemmer, heraf ca. 50 familier med omkring 150 medlemmer i alt. Et nyt klublokale er taget i brug i starten af 2013 og danner rammen om bl.a. aktiviteter for efterlønnere og pensionister, klubaftener samt andre aktiviteter. Samtidig har foreningen et samarbejde med Den Jyske Håndværkerskole, så større foredragsarrangementer med mellem 35 og 100 tilhørere kan afvikles i perfekte rammer i skolens auditorier.
Foreningen har stadig en solid lokal basis, men også mange medlemmer fra området mellem Århus, Randers og Silkeborg og enkelte medlemmer i andre dele af landet. Og selvom disse ikke bor så tæt på klubben som Hadsten-borgene, deltager de også i klublivet. Det viser, at foreningen er på ret spor, og at den har noget at tilbyde, som rækker ud over det gode fiskevand.