Fisk før eller/og efter!!
Nu hvor klubhuset ved Bidstrup er færdig ombygget, flyttes klubaftenerne ud til Fiskerly.
Klubaftenerne afholdes hver 14. dag fra kl. 19.00 til 21.00 startende med onsdag den 8. juli; se endvidere kalenderen.
Mellem kl. 19.00 og 21.00 vil der blive grillet pølser og serveret øl/vand til følgende eventyrlige priser:
• 1 grillet pølse med brød: Kr. 10,00
• 1 øl: Kr. 10,00
• 1 vand: Kr. 10,00
Vittige hoveder kalder det også 10’er restauranten.
Det vil være det helt ideelle sted at møde op for at få de nyeste fif om oplagte fangststeder og fangstmetoder. Såfremt man fisker før kl. 19.00 og napper en havørred eller to, smager pølserne ekstra godt, og man får den fulde opmærksomhed fra de andre amatører. Hvis man vælger at fiske efter klubmødet og her fanger et par havørreder, får man garanteret ros af lillemor/far når man kommer hjem, i modsat fald får man sikkert trøst.
Vel mødt i Fiskerly.
Mogens