- Hvorfor har Miljøstyrelsen sendt tålepåbud ud til lodsejere?
Fordi lodsejere har ret til at vide det, inden der f.eks. kører maskiner ind på vedkommendes ejendom, medmindre det er er en akutsituation.
- Hvorfor har så stort et antal lodsejere modtaget en høring om tålepåbud?
Miljøstyrelsen har spurgt Randers Kommune og derigennem Favrskov Kommune om, hvilke matrikler, der kan blive påvirket. På baggrund af disse oplysninger har vi sendt tålepåbud til 183 lodsejere. - Det store antal berørte lodsejere skyldes, at situationen med jordskredet ved/fra Nordic Waste A/S fortsat ændrer sig, så vi har været nødt til at tage højde for forskellige indsatser.
- En af de mulige indsatser kan blive at aflede noget af vandet fra Alling Å over til Vissing Bæk og videre via Lilleåen til Gudenåen. Miljøstyrelsen har valgt allerede nu at varsko alle de lodsejere, som vi har kendskab til potentielt kan blive berørt.
- I hvilket omfang får Nordic Waste adgang til deres ejendomme?
Det er vigtigt at understrege, at påbuddet er givet til Nordic Waste A/S, men hvis ikke Nordic Waste imødekommer påbuddet, så kan det blive nødvendigt, at Randers kommune eller Miljøstyrelsens entreprenører får adgang til lodsejernes jord. Miljøstyrelsen er opmærksom på, at eventuelle gener for berørte lodsejere skal begrænses mest muligt, når den fortsatte indsats skal planlægges og godkendes, men det kan blive nødvendigt, at Nordic Waste A/S eller deres underentreprenører har adgang til matrikler langs å-systemet.
- Hvor længe skal lodsejerne være i denne venteposition?
Da situationen med jordskredet ved/fra Nordic Waste A/S fortsat udvikler sig, kan det ikke siges med sikkerhed. I udkast til påbuddet til virksomheden ser Miljøstyrelsen indledningsvis på en 6 måneders periode, men for nogle lodsejere er der allerede oversvømmelse, mens andre måske slet ikke bliver berørt.
- Hvordan bliver de berørte lodsejere kompenseret?
Der er ikke taget stilling til, hvordan en eventuel kompensation kan se ud. Det er her vigtigt, at lodsejerne kan blive berørt på forskellig måde. Nogle langs Alling Å er allerede berørt – primært pga opstuvning af vand. Andre, f.eks. langs Vissing Bæk og vandløbsstrækninger herfra mod Gudenåen, er p.t. ikke berørt, og hvis de bliver det, kan det måske nærmere blive i form af køreplader i forbindelse med eventuel uddybning af vandløb.
Vi må håbe at plan E ikke bliver nødvendig, den vil være et kæmpe overgreb på naturen, der tilsyneladende vil kræve uddybning af både Vissing bæk og Lilleåen.
K&B John