Klip fra Viborg Stifts Folkeblad den 03 jan. 2024
Af Stine Isaksen, Byrådsmedlem, Alternativet.
Læserbrev: Den 30. december bragte Viborgs Stifts Folkeblad et debat-indlæg af Jarl Gorridsen. Gorridsens indlæg indeholder en række misforståelser og fordrejninger af fakta omkring byråds-flertallets ulovlige beslutning om at stoppe habitatkonsekvensvurderingen af Tangeværkets naturpåvirkning.
De fordrejningerne ser jeg mig nødsaget til at korrigere sidst i dette indlæg. Det er imidlertid ikke fakta-forvrængningerne, der er min største bekymring. Den ligger først og fremmest i det faktum, at Jarl Gorridsen, lige som vores borgmester, retfærdiggør en ulovlig beslutning, og kalder det ”sund fornuft”. Det gør mig dybt, dybt bekymret for vores demokrati.
I afslutningen af sit debatindlæg påstår Gorridsen således, at det ikke handler om jura, men om politik, når man, som jeg, påpeger, at byrådet træffer ulovlige beslutninger. Det er ifølge Gorridsen et udtryk for ””dirty tricks” i bokseringen.”
I mine øjne kunne det ikke være mere forkert. Det er ikke politik – i hvert fald ikke af den demokratiske slags – når magthavere tilsidesætter lovgivning. At jeg og andre gør opmærksom på, at byrådet træffer ulovlige beslutninger, og at byrådsmedlemmerne derved risikerer at pådrage sig et personligt straffeansvar, er ikke et ”dirty trick” i en politisk fløjkamp og en trussel taget ud af den blå luft.
Ankestyrelsen har allerede bedt Viborg Kommune om en redegørelse med henblik på at starte en tilsynssag, som kan ende i tvangsbøder for de enkelte byrådsmedlemmer fra V, S og K. Det er den rene, klare jura. Sådan er det med lovbrud. Så risikerer man konsekvenser. Sådan er det at leve i et retssamfund.
Heldigvis for det, for sikke et kaos det ellers ville blive. Hvis byrådsflertallet – eller en minister eller et flertal i Folketinget for den sags skyld– sådan fra sag til sag afgør, om man vil overholde lovgivningen eller ej, så vil vi da først for alvor se ”dirty tricks” i bokseringen. Og det gnaver på tilliden til det politiske system, hver gang borgerne ser politikere eller myndigheder gå over stregen.
I Advokatrådets netop offentliggjorte retssikkerhedsanalyse for 2023 ser vi desværre, at borgernes tillid til politikere og myndigheder er i frit fald. Lavest blandt de 2000 adspurgte borgere er tilliden til kommunerne. Mere end hver fjerde borger – hele 26 procent – siger, at de har lav eller slet ingen tillid til, at kommunen træffer lovlige afgørelser. Og her frygter, men forudser jeg desværre, at det tal fremadrettet bliver langt højere i Viborg Kommune, når byrådspolitikerne med åbne øjne træffer ulovlige beslutninger.
Forskning har for længst slået fast, at tillid er et af de allervigtigste elementer i et velfungerende demokrati, for det kræver tillid at dele magten. Når mennesker med magt træffer åbenlyst ulovlige beslutninger, vil det derfor altid underminere det fundament af tillid, som hele vores demokrati er bygget på.
Ud over deciderede ulovligheder, så er det også et problem, at den politiske debat i højere og højere grad foregår løsrevet fra grundlæggende fakta. Post-faktuel politik kalder den kendte amerikanske forsker Francis Fukuyama fænomenet.
Lige som tillid, er det i et demokrati uhyre vigtigt, at vi som udgangspunkt nogenlunde deler de samme fakta. Så kan vi bagefter arbejde for hver vores forskellige holdninger og meninger.
I de senere år har en perlerække af populistiske politikere imidlertid uden at blinke fordrejet eller helt set bort fra fakta. På den måde kan de udstikke tomme løfter om lette løsninger på komplekse problemer.
Og spørgsmålet omkring Tangeværket og Tange Sø er et sådant komplekst problem uden lette løsninger. I sit debatindlæg påstår Gorridsen, at Vandrammedirektivet kun er ”anbefalinger til de enkelte lande”, og at det korte såkaldte ”Laksestryg” rundt om Tangeværket skulle imødekomme ”alle direktivets krav til vandring.”
Det er i mine øjne et klart eksempel på post-faktuel politik. For når nu Gorridsen betegner sig selv som en, der har ”30 års kendskab til sagen”, så ved han helt sikkert godt, at det ikke er rigtigt, når han skriver, at Vandramme-direktivet kun er et ”sæt af anbefalinger”. Vandrammedirektivet sætter en række helt faste mål for medlemsstaternes vand-økosystemer, som vi skal leve op til.
Gorridsen ved nok også godt, at ”Laksestryget”, der udgør et lille ca. 2,4 km langt omløb alene ved Tangeværket, allerede i 2021 blev screenet af Miljøstyrelsen. I den screening konstaterede man, at ”Laksestryget” ikke sikrer den passage og kontinuitet i Gudenåen, der kræves i Vandramme-direktivet for at tilgodese vores natur.
Når man nu godt ved, at det lille “Laksestryg” tilsyneladende ikke er en realistisk løsning på det komplekse problem i og omkring spærringen ved Tangeværket, hvorfor så fortsat pege på det som en løsning? I mine øjne er det et typisk eksempel på den form for populisme, hvor politikere ser bort fra fakta og foregøgler borgerne, at der findes lette snuptags-løsninger på komplekse problemer. Det synes jeg ikke klæder vores demokrati, eller er Tange-sagen og den generelle politiske debat værdig.
Jeg vil gerne diskutere politik – også med Jarl Gorridsen. Og jeg arbejder ikke, som Gorridsen antyder, målrettet for at nedlægge Tange Sø. Mit helt overordnede politiske mål er, at vi skal tilgodese og genoprette vores natur, som er i en forfærdelig dårlig tilstand. Det mål vil jeg arbejde for, men ikke ved at bøje og strække eller helt se bort fra sagens fakta. Og slet ikke ved at bryde gældende lovgivning.
Jeg ønsker at opnå mine politiske mål ved at arbejde hårdt og sagligt inden for rammerne af vores demokrati. Og det synes jeg faktisk, at borgerne har fortjent, at alle mine byrådskollegaer også gør.
Og så til korrektionerne af misforståelser og fordrejningerne af fakta i Jarl Gorridsens debatindlæg:
– At byrådets beslutning om at sætte habitatkonsekvensvurderingen i stå er ulovlig, er ikke, som Gorridsen påstår, et rygte, stammende fra ” ét dokument fra én advokat”. Det er et veletableret faktum. Her kan Gorridsen fx lytte til Peter Pagh, professor i miljøret ved Københavns Universitet (Viborg Stifts Folkeblad, 11. december), Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet (Altinget, 17. december) og Roger Buch, kommuneforsker ved Danmarks Medie- og journalisthøjskole (TV Midtvest, 15. december).
Og vores egen borgmester –Gorridsens parti-kollega – erkendte på sidste byrådsmøde helt åbent, at også han godt ved, at beslutningen er ulovlig. Jeg ved ikke hvad mere dokumentation Gorridsen ønsker.
– Det er ikke sandt, når Gorridsen påstår, at vandrammedirektivet kun er ”en ramme, som giver anbefalinger til de enkelte lande, hvad angår vandløb.” Et EU-direktiv fastsætter fælles mål, som medlemslandene er forpligtede til at indføre i deres egen lovgivning. Danmark blev allerede i 2014 dømt ved EU-domstolen for ikke at overholde sine forpligtelser i henhold til Vandrammedirektivet, og det vil vi blive igen, hvis vi ikke lever op til kravene.
– Norlys har ikke trukket deres ansøgning om en vandindvindingstilladelse. Derfor er det ikke korrekt, når Gorridsen påstår, at den ansøgning ikke længere er på tegnebrættet. Derfor skal vi selvfølgelig forholde os til den ansøgning vi har og behandle den på lovlig vis – herunder foretage den påkrævede habitatkonsekvensvurdering.
– Det er ikke korrekt, når Gorridsen påstår, at Laksestryget imødekommer ”alle (vandramme-)direktivets krav til vandring.” Miljøstyrelsen konkluderede i deres screening i 2021, at Laksestryget netop ”ikke sikrer passage, der danner grundlag for målopfyldelse for Gudenåen og øvrige tilløb til Tange Sø, da der fortsat vil være et betydeligt smolttab og da der er for lille vandmængde i omløbet.”
– Gorridsen påstår, at habitat-konsekvensanalysen er dyr. Det er den ikke. Den koster i omegnen af 50.000 kr. , hvilket nok ca. svarer til det beløb, som byrådsflertallet allerede har brugt i forvaltningen og ved diverse advokater i deres forsøg på at stoppe undersøgelsen.