Vi var på juniortur ved Mariager for at se, om vi kunne lokke et par havørreder på land. Vi var alle klar på at fange de helt store, men det skulle vise sig, det ikke bare var lige til. Der blev ikke rigtig fanget det helt store, vi mærkede næsten alle fisk, og så flere inde ved kanten. De ville bare ikke hugge, det var kun Jeppe som fik fisk på land, dog 3 små men det hjalp da på humøret. Senere på dagen skete der dog lidt action, da Rasmus får en større havørred på krogen. Den gav en god fight, da den blev fightet på en UL stang, efter 3-4 minutters tid kom fisken i nettet med hjælp fra Aleksandar. Fisken blev målt til 52cm, så efter et par billeder blev den nænsomt genudsat igen. Der kom dog ikke flere havørreder på land den dag, og sådan sluttede den tur.
Håber vi ses næste gang – Juniorlederne.
Nye Juniorledere og juniortur til Mariager
Vore nye juniorledere Rasmus, Jeppe og Anderas har skrevet denne rapport fra juniorernes tur til Mariager Fjord den 6. december, som de tre unge mænd selv havde arrangeret.
Har du lyst til at komme med næste gang, eller kender du én, der vil, så kontakt HLF (Morten Nielsen).
Juniorerne mødes til klubaftener hele vinteren og alle er velkomne, både øvede og nybegyndere.