Der var en gang, sådan starter alle eventyr. Det lykkedes for ganske kort tid siden at et medlem af de ikke helt unge lystfiskere på deres årlige 3 dages tur til Karup å at fange en havørred et pænt stykke over mindstemålet. Dermed forbrød den sørens fisker gruppens formålsparagraf 1: Ved fangst over mindstemålet er strafferammen et referat af turen til foreningens hjemmeside.
På første dag brugte Mogens ufine tricks, da han fangede en skrubbe i Karup å. Leif påtalte det straks, har jeg ladet mig fortælle.
Den næste dag efter endnu et festmåltid ville jeg lige slutte dagen af med en times aftenfiskeri nedstrøms åen neden for Pension Højbo (Zone 5) med min spinnestang og en wobler. Efter en fantastisk solnedgang og med begyndende mosekonens bryg vendte jeg om og ville på hjemturen fiske med et delfinblink af messing.
Den korte version af fighten:
Efter flere forgæves kast indtraf det perfekte kast med flex på stangen og op af vandet sprang en kæmpe havørred efter min målestok. Nu begyndte en uforglemmelig fight med en voldsom belastning af hjulets bremse og en stærkt bøjet 9 fods stang. Efter kort tid begyndte havørreden at svømme nedstrøms. Heldigvis svømmede den nedstrøms ved min brink. Tiden stod lige pludselig stille, og minimum 200 m nede ad åen var havørreden gjort træt, og min puls var endnu ikke kommet under kontrol. Pulsen steg til mere end de 200, da jeg opdagede, at spinneren sad i halefinnen. Nu skulle den så på land. Med møje og besvær fik jeg fat i mit fangstnet og slået det ud. Det viste sig straks, at nettet var for lille. Min lille fangstkrog havde jeg ladet blive derhjemme (frem over glemmer jeg ikke fangstkrogen). Kæmpen skulle nu kanes på land gennem sivene. Lige så forsigtig trak jeg havørreden over sivkanten, men så skete det forfærdelige, at blinket slap fisken. Nu lå kun halvdelen af havørreden i sivkanten, så der var ikke andet at gøre end at kaste sig over havørreden med højre hånds faste greb om haleroden, og efter flere forgæves forsøg med venstre hånd fik jeg et fast greb i gællerne. I flere tempi lykkedes det at få havørreden på land, for det viste sig, at mit højre ben sad fast i sivene. Hjemturen til Pension Højbo foregik i mørket i rask trav over engen med havørreden på slæb.
Ved hjemkomsten blev den trætte, forvirrede og ellevilde fisker modtaget med stor glæde. Havørreden blev nu vejet til 6,5 kg og med en længde på 80 cm. Det giver et kondital på 1,27. Med stadig rystende hænder begyndte jeg at rense fisken. Heldigvis trådte Verner og Jørgen til med en hjælpende hånd. Jeg siger derfor stor tak til Verner og Jørgen for hjælpen med rensning af fisken. På grund af glæden og snakken og den almindelige forvirring blev der ikke taget ordentlige billeleder af havørreden og fiskeren, som kan offentliggøres.
Den sidste dag inden hjemrejsen skulle Kaj lige vise, at han havde dykkercertifikat. Stedet hedder herefter Kajs Høl.
Desværre var der ingen andre, der fangede en havørred over målet.
En stor tak til værtsparret Bodil og Mogens Styhr for et meget vellykket ophold. Vi glæder os allerede til næste års ophold.
Der var også tid til hygge se billedet.
Den sørens fisker