Klip fra en reportage af Journalist Frederik Marcher Hansen fra “Ingeniøren”
Kolossalt jordskred knuser sig gennem dæmninger og Storm P-løsninger
Kommune og entreprenører kæmper fortsat med at forhindre en tikkende miljøbombe i at gå af på Nordic Waste i Randers.
Lastbilerne står i kø ved den nederste del af det enorme jordskred på Nordic Waste i Randers. En gravko fylder tonsvis af mørk, forurenet jord blandet med hvid sne og sten i tipladet på den forreste lastbil. Efter få minutter kører den videre og giver plads til den næste lastbil, som kører frem mod gravkoen.
Sådan foregår det igen og igen og igen.
»Vi har kørt en mikroskopisk del af jorden væk,« siger Jens Heslop, der er direktør for Udvikling, Miljø og Teknik i Randers Kommune, mens vi går på en sti på østsiden af Gammel Århusvej og kigger over mod den store bakke, hvor flere millioner tons forurenet jord skrider med flere meter om dagen.
Lastbilerne kører i pendulfart mellem jordskreddet og en nærliggende genbrugsplads, der midlertidig er indrettet som mellemdepot, og hvor der tages prøver af jorden. Oppe ad bakken står forskelligt maskineri. På toppen skimter man en stor maskine, men man skal knibe øjnene sammen for at se, at det er en gravko.
– Hvor langt væk er den?
»Omkring én kilometer,« svarer Jens Heslop.
Han nikker, da jeg nævner, at det er svært at forestille sig omfanget og størrelsen på jordskreddet, som miljøminister Magnus Heunicke (S) kalder en »tikkende miljøbombe«, før man ser det med egne øjne.
Jordskreddet på Ølst Bakker begyndte i december og ikke en gang frosten kan holde det tilbage. Selvom det øverste lag fryser til, kan det ikke stoppe de omtrent 2,5 millioner tons jord, der ligesom lava ‘størkner’ på overfladen på grund af kulden, men laget under flyder ufortrødent videre ned ad bakken med flere meter om dagen.
Jordskreddets ‘tunge’ – altså den yderste tip – har rullet sig igennem flere af Nordic Wastes administrationsbygninger og over Gammel Århusvej, hvor den ligger i et omtrent fire meter højt lag.
Og selvom lastbilerne ikke længere kører i døgndrift, truer jordskreddet stadig med at nå Alling Å. Hvis det sker, vil dyr og planter dø – formentlig også i Randers Fjord og Kattegat, som åen munder ud i.
»Det er under kontrol lige nu, men vi er ret spændte på, hvad der sker, når sneen begynder at tø,« siger Jens Heslop.
Plan A med en ‘Storm P-løsning’
I en af skurvognene, der er blevet sat op i forbindelse med jordskredet, står en stor slikskål og flere kaffekander på bordet, mens papirer og plancher dækker væggene fyldt med navne, telefonnumre og kort over området.
Her har Jens Heslop hver dag klokken 9 mødtes sammen med entreprenører og med kollegaen Magnus Vilstrup Andersen, der er sektionsleder for Veje og Trafik i Randers Kommune.
Magnus Vilstrup Andersen (tv.) og Jens Heslop (th.) i en af skurvognene, der er stillet op på Gammel Århusvej.
Illustration: Frederik Marcher Hansen / Ingeniøren.
De har siden midten af december stået i spidsen for at forhindre den tikkende miljøbombe i at gå af. Arbejdet tæller adskillige planer, der har udviklet sig til løbende at blive større og større i takt med jordskreddets udvikling.
16. december iværksætter Randers Kommune ‘Plan A’ for at forhindre, at forurenet jord rammer Alling Å. Det er den første af flere planer, og på det tidspunkt løber åen under Gammel Århusvej ved Nordic Wastes område.
»Vi laver en Storm P-løsning, kan man nok godt kalde det,« siger Magnus Vilstrup Andersen, da vi forlader skurvognen og træder ud på Gammel Århusvej, der kløver sig igennem Ølst Bakker.
Plan A består i, at spunsplader bliver smækket ned på hver side af det omtrent én meter brede vandløb. Køreplader lægges henover for at holde den forurenede jord fra at trænge ned i åen.
Tunnellægningen tager 48 timer, og imens bliver der opført en skurvognsby med køkkener og toiletter.
»Vi klarer tre ugers arbejde på to døgn,« siger Magnus Vilstrup Andersen, mens vi går på stien på østsiden af Gammel Århusvej og kigger hen på det sneklædte, 30 hektar store jordområde på vestsiden.
Nordic Waste forlader pladsen
Jens Heslop peger op mod nogle store bunker med et hvidt kalkmateriale kaldet microfiller, som ligger hulter til bulter et par hundrede meter oppe ad skråningen. Det er ruinerne af en metode, som Nordic Waste forsøgte sig med for at stoppe jordskreddet, fortæller Jens Heslop og husker tilbage til den 19. december.
»Den kollapsede nærmest foran vores øjne,« siger han og forklarer, at Nordic Waste-repræsentanter mindre end en time før havde fortalt, at dæmningen ville holde jordskredet i skak og var 95 procent færdig.
Da der kan konstateres synlige revner i dæmningen, ændrer meldingen sig.
»Vi forlader pladsen nu,« siger Nordic Waste-medarbejderne, efter de sammen havde vidnet kollapset, gengiver Jens Heslop. Han hiver kort efter fat i entreprenørerne på stedet, der går med til at skifte arbejdsgiver fra Nordic Waste til Randers Kommune.
Microfiller, som er et restprodukt fra produktion af cement fra Aalborg Portland, ligger i en bunke ved en af de eneste af Nordic Wastes bygninger, som står tilbage.
Illustration: Frederik Marcher Hansen / Ingeniøren.
Efter jordskreddet smadrer igennem microfillerdæmningen, ødelægger det flere af Nordic Wastes bygninger og vender hovedet på en transformerstation, står det klart, at Storm P-løsningen ikke vil kunne holde stand mod de enorme mængder jord og microfiller, som hastigt bevæger sig mod åen.
Plan B iværksættes. For hvis jordskreddet når åen, udløser det formentlig en katastrofe for nærmiljøet. Jorden består af havneslam, byggerester, jord fra de tusindvis af massegrave, hvor mink blev begravet under corona, og meget andet.
Nordic Waste har tjent penge på at ‘vaske’ den forurenede jord, der bl.a. indeholder tungmetaller, olie og PAH-forbindelser, der kan give kræft og andre sygdomme. De mange tons basisk microfiller vil desuden forhøje åens og fjordens pH-værdi, som kan slå smådyr og fisk ihjel.
Enorme kræfter på spil
Med Plan B blokeres Alling Å opstrøms, og der laves en dæmning ved Nordic Waste. På et areal, der ligger cirka 4 kilometer opstrøms i Favrskov Kommune, samler der sig op mod 800.000 m3 vand, da en entreprenør sætter køreplader i åen ved en underføring.
Samtidig laves der en dæmning 250 meter fra jordskreddet. Hermed skabes et såkaldt bassinmagasin – en slags kunstig sø – der kan holde op mod 72.000 m3 vand – for at sende vandet gennem rør.
Vand fra Alling Å pumpes herfra videre gennem rør. Illustration: Frederik Marcher Hansen / Ingeniøren.
Der etableres desuden kunstige søer ved Nordic Waste til at opsamle forurenet overfladevand fra de vandmættede bakker, så det ikke fortsætter mod den del af åen, hvor rørene ender.
Men jordskreddet udvider sig, og Randers Kommune igangsætter derfor Plan C, som omfatter en udvidelse af rørlægningen. Arbejdet forsinkes ved, at Stormen Pia – den kraftigste storm i 8 år – raserer Randers og resten af Danmark 21. december.
Den 22. december om aftenen konstaterer man revner i Gammel Århusvej på cirka 2 centimeter i bredden og 10 centimeter i længden.
Da Jens Heslop møder ind igen morgenen efter, er den gamle hovedvej revet i stykker. Dele af vejen har løftet sig op mod 1,5 meter, mens trægrænsen ned mod vejen har flyttet sig fem meter.
Det betyder, at de rør, der skulle ligge i læ af Gammel Århusvej er truet af kollaps, og rørene rives derfor i al hast op.
»Det vildeste ved det her er at opleve, hvilke kræfter der er på spil,« siger Jens Heslop.
Mens vi går over stien, peger han længere oppe af bakken mod de rør, der i forskellige farver og størrelser ligger halvt gemt væk i sneen. Rørene er en del af Plan C+.
»Juleaften står svejsere i vand til livet«
Efter Randers Kommune konstaterer revnerne 22. december, beslutter man at gå efter en pumpeløsning i stedet for at bruge tyngdekraften i en rørløsning til at lede vandet uden om Nordic Waste. På den måde kan man flytte åens tracé længere over bakkekammen, som er beskyttet mod jordskredet.
En privat virksomhed leverer de første 9 dieseldrevne pumper, og beredskabet stiller med flere kilometer slanger, så der kan trækkes 9 slanger henover bakken. I længden kan de dog ikke flytte nok vand fra det store vandreservoir på sydsiden.
Da regnen i slutningen af december begynder at stå ned i stænger, kæmper pumperne med at flytte de omkring 2.000-3.000 liter vand i sekundet, som skal til for at undgå, at bassinmagasinet flyder over.
»På et tidspunkt var reservoiret omkring én centimeter fra at flyde over. Hvis det var sket, havde det rene vand fra Alling Å blandet sig med den forurenede jord og overfladevand,« siger Magnus Vilstrup Andersen.
»I værste fald havde vi fået et dæmningsbrud, så en vandstrøm var løbet gennem jordskredet og havde taget jord og microfiller med sig ned i åen og videre ud i Grund Fjord og Randers Fjord – og så havde arbejdet været forgæves.«
Det er en kamp mod tiden, og det voldsomme vejr i juledagene volder problemer for arbejdet med Plan C+.
»Gravemaskinerne rutsjer rundt på bakkekammen, og juleaften står svejsere i vand til livet. Vi har svært ved at få fat på pumper, fordi det står ned i stænger over hele landet det er kaos,« siger Magnus Vilstrup Andersen.
»Vi har været nødt til at tage nogle store beslutninger uden at have særlig lang tid til at tænke over dem.«
De første større pumper sættes til at pumpe vand fra Alling Å over bakkekammen på østsiden af Gammel Århusvej den 25. december. Men der går ikke lang tid, før den næste udfordring opstår.
Tirsdag 2. januar rammer en snestorm Randers og store dele af Danmark. Det samme gør frostvejret, der over de næste dage giver temperaturer ned til -18 °C. Lastbiltrafikken til og fra jordskreddet må indstilles, og pumperne pakkes ind i isolering for at undgå, at de fryser til. Det går heldigvis.
Randers Kommune igangsatte allerede 25. december ‘Plan D’, der blev fremrykket, fordi Gammel Århusvej blev revet i stykker, og åens vand ikke kunne ledes i rør. Derfor sætter man i gang med at lave en dæmning ude ved E45, der skal gøre det muligt at regnvand fra Nordic Waste kan bundfælde sedimenter, inden det ledes ud i Alling Å.
Dæmningen er også en sidste skanse, hvis åen bryder igennem dæmningen ved det bassin, der pumpes fra. Planen omfatter også, at de dieseldrevne pumper udskiftes med i alt 6 eldrevne pumper, der samlet trækker 900 ampere og hver især skal pumpe mellem 400-800 liter vand i sekundet gennem først 5 rørledninger på cirka 0,5 m i diameter og til sidst over i en ny rørledning med en diameter på én meter.
»Det har været svært at få fat på pumperne, fordi det har regnet i hele landet. Men nu har vi de eldrevne, som er mere driftsstabile, og så beholder vi de dieseldrevne som backup,« siger Jens Heslop, da vi går forbi en transformerstation, der er kørt ind med lastbil for at levere effekt til de nye eldrevne pumper.
Plan E ligger allerede klar. Den består af en radikal løsning, hvor Alling Å skifter vandopland. Planen er at grave en kanal til Vissing Bæk, der ligger cirka 1200 meter fra Alling Å og koble Alling Å på bækken.
»Det er vist aldrig prøvet før,« siger Magnus Vilstrup Andersen.
Det er ikke til at sige, om der også kommer en Plan F, E og så videre, ligesom det endnu er for tidligt at gisne om, hvor lang tid arbejdet med at forhindre jordskreddet i at forurene Alling Å, Randers Fjord og Kattegat vil stå på.
»Det kan tage måneder, måske også år,« siger Jens Heslop, der har arbejdet 12-13 timer i døgnet og brugt resten af sine vågne timer på at tænke på alle de ting, der kan gå galt.
»Det har faktisk ikke været særlig sjovt,« siger han.
Magnus Vilstrup Andersen nikker.
»Nej, det har det faktisk ikke.«
slut på Klip fra “Ingeniøren”
K&B John