I weekenderne 6-7 september, 13-14 september og 20-21 september er det planlagt, at der skal udlægges gydegrus og skjulesten i Haldum Bæk ved Hinnerup. Hinnerup Lystfiskerforening har stået for at lave aftaler med lodsejeren og projektet skulle egentligt have været gennemført sidste år, men godkendelsen trak ud, og det blev derfor udsat til i år. Projektet er nu godkendt af Favrskov Kommune. Økonomisk er det også på plads med bl.a. penge fra fisketegnsmidlerne.
Det kræver selvfølgelig noget arbejdskraft, så har du lyst til at være med til dette arbejde kan du melde dig til foreningen via SMS 30954903 eller mail hlf@lilleaaen.dk – vi vil gerne have hurtig besked (helst inden 1. august – da der skal bookes noget materiel), så vi kan få overblik over, hvad vi har af arbejdskraft at gøre med. Du behøver ikke kunne alle dagene – en halv dag er bedre end ingenting.
Skulle vi blive mange hænder, kan vi måske blive færdige før planlagt – især hvis der er nogle, der kan være med til lidt forarbejde inden det går løs (vi har bl.a. fået en del halvstore sten, som skal flyttes fra et udstykningsområde til bækken).
Mvh. bestyrelsen