Denne note er til brug for HLF vandplejeudvalg til planlægning og opfølgning af vores vandpleje i Lilleåen. Beskrivelserne er gaflet fra DTU’s Plan for fiskepleje 2020. Stationsnumre er medtaget så det er let at finde stederne på ørredkortet på linket https://kort.fiskepleje.dk/
Rev 4 okt.2021 er opdateret med udsætninger ifølge DTU’s plan for fiskepleje nr. 74-2020.
Mærkning:
Vandpleje (V-)
Udsætninger (U-)
Bemærk (B-)

Lilleåen er godt 37 km lang heraf godt 20 km i HLF-regi, åen starter ved Lading mose 51 m over havet og ved udløbet i Gudenåen ved Langå er den 3 m over havet, et fald på 48 m. Åen har en vandføring på 2,8 m3/s eller over 10 mio. liter i timen. Der er godt 145 km tilløbende bække til Lilleåen hvoraf en stor del er egnet som gydevand for havørreder.

Hadsten Lilleå-systemet

Hadsten Lilleå stationerne (55) (56-59) (60-65) (66-69) Hadsten Lilleå er det største tilløb til Gudenåen. Dette vandsystem står for en meget stor del af Gudenåens smoltproduktion, undersøgelsen af smoltudvandringen i 2000 gav et estimeret udtræk på 25.000 smolt, i 2020 var det tilsvarende estimat 17.000 smolt.

Åen udspringer i området mellem Lading og Sabro og har et reguleret forløb ned forbi Viborgvej, hvor åen er rørlagt over en 280 m lang strækning.

Den øverste del af vandløbet er ikke undersøgt.

Lgd.: ca. 1,7 km.

B- Riistrup Gods
(55) Ved Stillingvej (st.55) er åen reguleret og de fysiske forhold er på det jævne med udbredt sandbund. Vegetationen er domineret af dueurt og pindsvineknop. Der forekommer grus på strækningen, men i modsætning til undersøgelsen i 2010 blev der ikke fundet ørred.

Lgd.: ca. 2,5 km, gbr.: 1,0 m. Dybde: 10-15 cm.

B-ved Søften
(56-59) På det videre forløb syd om Nørreris Skov ned til tilløbet af Norring Møllebæk ved Hinnerup er de fysiske forhold generelt noget ringe med meget sandet bund, som det ses ved Mølballe (st.57). Stedvis er der dog gode del strækninger med fin variation og egnet gydebund. Der blev i lighed med undersøgelsen i 2010 fundet ørred på alle 3 befiskede stationer, men tætheden af ørred var væsentlig lavere ved denne undersøgelse svarende til ringe økologisk tilstand.

Lgd.: ca. 6,0 km, gbr.: 2,1 m. Dybde: 10-70 cm.

B- ved Hinnerup
(60-62) På det videre forløb gennem Hinnerup og ned til tilløbet af Spørring Å er bunden overvejende sandet, mens grus og sten forekommer i mindre grad. På alle stationer blev der også ved denne gennemgang fundet en høj tæthed af yngel og ældre ørred.

Lgd.: ca. 7,5 km, gbr.: 3,9 m. Dybde: 20-100 cm

B- ved Hadsten
(63-65) Efter sammenløbet med Spørring Å får vandløbet større bredde og dybde. Strækningen ned mod tilløbet af Vissing Bæk har så stor dybde, at det ikke er muligt at elfiske stationerne ved vadning.

Lgd.: ca. 7,7 km, gbr.: 4,7 m. Dybde: 50- >100 cm.

B-ved Bidstrup
(66-67) Ned forbi Lerbjerg har åen et reguleret forløb med fast sandet bund. Ved Svejstrup Bro (st.66) blev der fundet en ringe bestand af yngel og ældre ørred. Umiddelbart nedstrøms Svejstrup Bro er der mulighed for udlægning af gydegrus. Ned mod Laurbjerg får åen et mere naturligt bugtet forløb med varierende dybde og bredde. På stryget nedstrøms Bidstrup Bro (st.67) blev der fundet en høj tæthed af ørredyngel samt enkelte 1½-års laks. Der er her mulighed for at udlægge gydegrus på stryget.

Lgd.: ca. 7,9 km, gbr.: 8,0 m. Dybde: 15-80 cm.

B-ved Laurbjerg
(68-69) Strækningen fra Laurbjerg (st.68) til Løjstrup Mølle Dambrug (st.69) har et bredt reguleret og sandet forløb med jævne strømforhold. Det ringe fald skyldes opstuvningseffekten fra stryget ved Løjstrup Mølle Dambrug. Videre ud til udløbet i Gudenå ved Langå har åen langt bedre fysiske forhold med et slynget forløb med stryg, dybe høller og stedvis grusbund. Ørredbestanden er ikke undersøgt på denne strækning.

Lgd.: ca. 4,0 km, gbr.: 10,0 m.

 

Tilløb til Hadsten Lilleå, højre side

(70-71) Rønbækken
Bækken udspringer sydvest for Trige og ned til Th. Nielsensvej (st.70) er de fysiske forhold ringe med især sandet og blød bund. På kortere strækninger er bækken smallere med gruset-stenet bund. Ved Rønbækvej (st.71) er vandet klart og strømmen svag-god. Bunden er stedvis blød og sandet, mens der andre steder er stenet bund og lidt grus.

Der blev ikke fundet ørred.

Lgd.: ca. 3,3 km, gbr.: 1,2 m. Dybde: 5-30 cm.

V- (70) HLF har i 2018 etableret 5 gydebanker og udlagt skjulesten mellem E45 og st. 70.
V- (71) HLF har i 2018 etableret 3 gydebanker og udlagt skjulesten opstrøms st.71
V- HLF har spulet alle gydebanker i 2020.

(72-72a) På det videre forløb ned til Ådalsvej (st.72) bliver de fysiske forhold gradvis bedre med mere fald og udbredelsen af grus og sten øges. Ved Ådalsvej er der i 2015 fjernet en rørlægning, der forhindrede opgang. Der er nu passage og bækken er lagt i et nyt slynget forløb over en ca. 400 m lang strækning opstrøms Ådalsvej. Der blev fundet en god bestand af ørredyngel på det nye forløb. I den nederste del af bækken i parken i Hinnerup (st.72a) er bunden overvejende sandet, men der forekommer også grus og sten. Der er få vandplanter og skjul findes især under nedhængende bredvækster og ved større sten. Der blev fundet ørredyngel svarende til moderat økologisk tilstand.

Lgd.: ca. 2,0 km, gbr.: 1,1 m. Dybde: 5-15 cm.

(73) Grundfør Bæk
Et mindre tilløb til Lilleå med udspring ved Grundfør. Bækken har svag strøm, lav vanddybde og blødsandet bund.

Ikke ørredvand.

Lgd.: ca. 1,3 km, gbr.: 0,5 m. Dybde: 2-3 cm.

(73a) Klokkebakke Bæk
Et mindre tilløb til Lilleå nord for Haraldslund. Bækken er undersøgt på den nederste del, hvor Favrskov Kommune omkring 2007 har fjernet en rørlægning og genslynget åen samt restaureret den med grus og sten. Strækningen var dog i lighed med undersøgelsen i 2010 fuldstændigt tilgroet i vegetation. Der blev heller ikke ved denne undersøgelse fanget ørred eller andre fisk.

Lgd.: ca. 1,1 km, gbr.: 0,9 m. Dybde: 5-10 cm.

(74) Store Fandensbakke bæk
En lille reguleret bæk til Lilleå med udspring ved Store Fandensbakke. Er tidligere benævnt ”Bæk fra Store Fandensbakke”. Bunden består næsten udelukkende af sand og vandløbet kan sommerudtørre. I lighed med tidligere er der ikke fundet fisk i vandløbet.

Lgd.: ca. 1,7 km, gbr.: 0,5 m. Dybde: 5-10 cm.

(75-76) Spørring Å
Bækken udspringer syd for Hårup og løber sammen med Lilleå ved Spørring. Den øverste del ned til Kærhuse har et reguleret forløb. Kun ved Bøggildsvej (st.75) blev der fundet grus og sten. Ved vejen er der et rørstyrt på ca. 20 cm. Styrtet bør udjævnes med grus for at forbedre passageforholdene. Ved Kærhuse (st.76) er der ringe fysiske forhold med blød bund og kraftig plantevækst. Der blev ikke fundet ørred.

Lgd.: ca. 3,1 km, gbr.: 1,6 m. Dybde: 5-30 cm.

(77-81) På det videre forløb får åen en større grad af fysisk variation. Strømmen er jævn-god, og der er stedvis fine strækninger med gydebund. På nogle strækninger ses en del mærke som giver gode skjul til yngel. Ved Risvangsvej (st.77) er tætheden af yngel ringe og der kan her med fordel udlægges gydegrus og skjulesten for at øge den fysiske variation. På de 4 nederste stationer blev der fundet en god-høj tæthed af ørredyngel.

Lgd.: ca. 8,7 km, gbr.: 2,6 m. Dybde: 20-90 cm.

(82) Risvang Bæk
Bækken udspringer ved Mejlby og løber til Spørring Å vest for Hårup. Er tidligere benævnt ”tilløb til Spørring Å fra Mejlby”. Risvang Bæk er et stærkt reguleret vandløb med ringe variation. Bunden var blød, hvilket måske skyldes opstuvning på grund af kraftig vækst af pindsvineknop. En skånsom grødeskæring vil øge strømhastigheden og reducere aflejringen af sediment. Der blev fundet en ring tæthed af årets yngel.

Lgd.: ca. 2,5 km, gbr.: 1,1 m. Dybde: 10-20 cm.

(83-84) Nibæk
Nibæk udspringer øst for Røved og løber i Spørring Å ved Ejsvad Bro øst for Spørring. Er tidligere benævnt ”tilløb til Spørring Å fra Nibakke. I den øvre del ved Mejlbyvej/Koldkærvej (st.83) er der ringefysiske forhold med jævn strøm og blød-sandet bund. Den nedre del ved Risvangsvej (st.84) har fine fysiske forhold med god strøm, klart vand, sten og velegnet gydebund. Begge stationer i bækken blev elfisket, men kun ved Risvangsvej blev der fanget enkelte ørredyngel. Den ringe tæthed skyldes formodentlig, at bækken ca. en uge før denne undersøgelse var udsat for en gylleforurening.

Lgd.: ca. 1,9 km, gbr.: 0,8 m. Dybde: 5-15 cm.

(85-87) Astrup Bæk / Tobæk
Bækken udspringer ved Halling Skov og løber i Spørring Å øst for Selling. Fra udspring og videre nord om Astrup har bækken kritisk lav vandføring og blød-sandet bund.

Ikke ørredvand.

Lgd.: ca. 1,4 km, gbr.: 0,5 m. Dybde: 1-3 cm.

(86) Længere nedstrøms ved Astrupvej (st.86) er der bedre fysiske forhold. Strømmen er god, og bunden er overvejende gruset-stenet iblandet en del aflejret sand. Trods egnede forhold blev der ikke fundet ørred. Fra Astrupvej og videre under Landevejen er der en ca. 60 m lang rørunderføring, hvor det lyder som om der er et styrt i denne. Der blev derfor også elfisket nedstrøms rørlægningen, hvor der blev fundet en mindre tæthed af årets yngel, hvilket tyder på, at der formodentlig er passageproblemer gennem rørunderføringen.

Lgd.: ca. 1,0 km, gbr.: 1,3 m. Dybde: 5-10 cm.

(87) Den nedre del af Astrup Bæk er undersøgt ved Tobæk Mølle nedstrøms Ødumvej (st.87). Her er der velegnet gydebund, og i lighed med tidligere undersøgelser blev der fundet en høj tæthed af årets yngel samt en del ældre ørred.

Lgd.: ca. 2,0 km, gbr.: 1,5 m. Dybde: 10-40 cm.

(88) Kollerup Bæk
Et tilløb til Lilleå i den østlige ende af Hadsten. Er tidligere benævnt Kollerup Møllebæk. I den øvre del af bækken er der en rørlægning på ca. 260 m. Bækken blev undersøgt nedstrøms denne ved Ødumvej 3 (st.88). Her er vandet meget klart og strømmen er god-frisk. Der er grusbund, men også en del sandvandring. Faldet ved rørunderføringen under grusvejen er stort og kan med fordel nedsættes ved udlægning af gydegrus. Der blev også ved denne undersøgelse fundet en høj tæthed af årets yngel. Ca. 500 m nedstrøms løber bækken i Kollerup Møllesø ved Kollerup Mølle Kro. Afløbet fra dammen er via et stemmeværk med en faldhøjde på ca. 2 m uden mulighed for opstrøms passage.

Lgd.: ca. 0,7 km, gbr.: 1,4 m. Dybde: 5-20 cm.

(89) Ca. 400 m nedstrøms Kollerup Møllesø deler bækken sig i to løb, hvor det østlige fører til voldgraven ved Kollerup Gods. I voldgraven er der isat en mindre stemmeplade ved gangbroen. Afløbet fra voldgraven sker gennem et stenstryg, hvor der havde samlet sig en ”prop” af sammendreven grøde ved indgangen til stryget. Passageforholdene vurderes at være meget vanskelige. Det anbefales, at så meget vand som muligt føres i det vestlige løb uden om voldgraven. Det vestlige løb nedstrøms Østergade (st.89) har fint fald og overvejende gruset bund. Bækken løber herefter i et let slynget forløb ned til udløbet i Lilleå. Ved rørunderføringen under Østergade er der et styrt på ca. 25 cm, som bør udjævnes. I lighed med tidligere blev der fundet en meget høj tæthed af ørredyngel.

Lgd.: ca. 0,8 km, gbr.: 0,7 m. Dybde: 5-20 cm.

(90) Tilløb til Kollerup Bæk fra Vælddal
Lille tilløb til Kollerup Bæk i Hadsten. Er tidligere benævnt ”tilløb til Kollerup Møllebæk fra Vælddal”. Ved Bavnehøjvej (st.90) er der delstrækninger med et smalt forløb og grusbund, mens andre strækninger er relativt brede og med sandet bund. Nogle lysåbne dele af vandløbet er helt tilgroet i mærke, mens andre stræk er uden vandplanter. Tæt på udløbet i Kollerup Bæk er der fortsat et styrt på ca. 90 cm ved et træ, hvor opstrøms passage ikke er mulig. Der blev i lighed med tidligere ikke registreret ørred.

Lgd.: ca. 0,5 km, gbr.: 1,5 m. Dybde: 5-10 cm.

(91) Bulbro Bæk
Bulbro Bæk er et mindre tilløb til Vinterslev Bæk med udspring nord for Hadsten. På strækningen ved Randersvej (st.91) er der et godt fald med gruset og sandet bund. Bækken er beskygget af rød hestehov på brinker, men planten gror også direkte i bækken. Ved vejunderføringen ved Randersvej er der rørstyrt på 15-20 cm. Der blev fundet en ringe bestand af årets yngel, og tætheden er noget lavere end i 2010. Ingen udsætning.
Lgd.: ca. 1,1 km, gbr.: 1,2 m. Dybde: 5-20 cm.

(92-93) Vinterslev Bæk
(93) Vandløbet har udspring ved Hadsten og løber nord om byen til udløbet i Lilleå ved Balle. Bækken er undersøgt på strækningen nedstrøms grusvejen til Nordre Ringvej nr. 2 (st.93). Ved rørføringen under grusvejen er der et styrt på ca. 60 cm, som ikke er passabelt i opstrøms retning. Nedstrøms herfra løber bækken i en slugt, hvor bunden overvejende består af større sten, som giver et varieret forløb. De nederste ca. 35 m før sammenløbet med Bulbro Bæk er rørlagt. Der blev også denne gang fundet en ringe tæthed af yngel og ældre ørred.

Lgd.: ca. 2,1 km, gbr.: 0,8 m. Dybde: 5-25 cm.

U- Udsætning st.93, 200 stk. ½ års

(92) I den nedre del af bækken aftager faldet, men der er fortsat overvejende gruset bund. Der blev fundet en moderat tæthed af yngel, hvilket er en halvering i forhold til undersøgelsen i 2010.

Lgd.: ca. 1,3 km, gbr.: 1,2 m. Dybde: 10-25 cm.

(94) Holkærgård bæk
Et lille tilløb til Lilleå vest for Hadsten med svag strøm og blød bund. Der blev ikke fundet ørred.

Lgd.: ca. 1,0 km, gbr.: 1,1 m. Dybde:10-15 cm.

(95) Elkær Bæk
Elkær Bæk er et tilløb til Vissing Bæk (st.96-100), men har gennem flere planer været beskrevet som et selvstændigt vandløb med direkte udløb i Lilleå. Bækken er gennemreguleret og med ringe fald og særdeles blødbundet.

Ikke ørredvand.

Lgd.: ca. 1,0 km, gbr.: 1,3 m. Dybde: 50-60 cm.

(96-97) Vissing Bæk
Vissing Bæk er et tilløb til Lilleå øst for Lerbjerg med udspring i Bjerring Skov. Opstrøms Vissingvej (st.96) er der en kort strækning med gydebund og egnede forhold for ørred. Længere nedstrøms er bækken præget af ringe bundforhold og mangel på skjul. Ved Halebro på Hoelvej (st.97) giver et godt fald, gruset bund og skjul ved ellerødder og underskårne brinker betydeligt bedre fysiske forhold. Der er i lighed med tidligere ikke fundet ørred, hvilket formodentlig skyldes, at opstemningen ved Hovhedevej giver ringe mulighed for passage til den øvre del af vandløbet.

Lgd.: ca. 3,8 km, gbr.: 1,1 m. Dybde: 2-20 cm.

(98) Nedstrøms Hovhedevej (st.98) er de bedste forhold fundet i et kort stryg. Nedstrøms stryget har bækken et nedgravet og reguleret forløb, der bærer præg af tidligere hårdhændet vedligeholdelse. Der er stedvis blød og leret bund, der gør vandet uklart. Der blev fundet enkelte yngel og ældre ørred i 2010, men ingen ved denne gennemgang.

Lgd.: ca. 1,7 km, gbr.: 1,5 m. Dybde: 5-40 cm.

(99) Ved Galtenvej (st.99) har Vissing Bæk et reguleret og dybt nedgravet forløb. Der er elfisket

over et stryg, hvor grus størrelsen virker meget groft. Det store fald i stryget kunne udnyttes langt bedre ved udlægning af gydegrus med mindre størrelse og skjulesten så faldet bliver afviklet over en længere strækning. Der er fremgang i forekomsten af yngel og tætheden svarer nu til moderat økologisk tilstand.

Lgd.: ca. 1,2 km, gbr.: 1,2 m. Dybde: 10-30 cm.

(100) Den nederste del af Vissing Bæk er præget af regulering og svage strømforhold. De fysiske forhold er ringe og bærer præg af tidligere hårdhændet vedligeholdelse. Den nederste del af bækken må betragtes som gennemgangsvand for ørred.

Ikke udsætningsvand.

Lgd.: ca. 1,1 km, gbr.: 2,0 m.

Dybde: 50 cm.

(101) Tusø Bæk
Tusø Bæk er et tilløb til Vissing Bæk med udspring i Tusø Skov. Nedstrøms Værumvej er vandløbet dybt nedgravet og løber med stort fald, fin gydebund og mange skjul ved større sten. Stationen er tidligere fundet udtørret, og ved denne gennemgang var vandføringen yderst ringe, selv efter meget nedbør. Ved rørunderføringen under Værumvej er der 30 cm fald.

Lgd.: ca. 1,2 km, gbr.: 0,6 m. Dybde: 1-15 cm.

(102-102a) Ved Hoelvej (st.102) har Tusø Bæk et dybt nedgravet og reguleret forløb. De fysiske forhold er dog gode med vekslende dybde og gruset-stenet bund. Strækningen nedstrøms Hoelvej er genåbnet og restaureret. Her virker det udlagte gydegrus dog noget groft. Omkring Hovhedevej (st.102a) er der gode gyde- og opvækstforhold, men ifølge lodsejer har han ikke set gydning de sidste 4 år. Ved undersøgelsen i 2010 var der en moderat god tæthed af yngel, men ved denne gennemgang blev der ikke fundet yngel og kun få ældre ørred.

Lgd.: ca. 2,6 km, gbr.: 1,3 m. Dybde: 5-30 cm.

U- Her kan udsættes: 1000 stk. 1/2 års

(103) Et lille tilløb til Tusø Bæk, der er rørlagt ned mod Holtgårdsvej. Neden for rørlægningen er der stort fald og stenet-gruset bund, men strækningen sommerudtørrer.

Lgd.: ca. 0,6 km, gbr.: 1,0 m.

(104) Vissing By Bæk
Bækken udspringer i Bybæk Skov og løber sammen med Vissing Bæk øst for Vissing. Ned mod Vissing er der ideelle fysiske forhold, men sommervandføringen er ringe og udtørring kan forekomme. Vandløbet er rørlagt ned gennem Vissing. Der blev som tidligere ikke fundet ørred.

Lgd.: ca. 2,2 km, gbr.: 1,5 m. Dybde: 2-15 cm.

(105) Nedstrøms Vissingvej (st.105) er betonstyrtene og en rørlægning fjernet siden sidste undersøgelse. Strækningen ud mod Vissing Bæk har et svagt bugtet forløb med frisk strøm og stedvis gydebund og skjul for yngel ved større sten. Der er her mulighed for supplerende udlægning af gydegrus. Der er som tidligere fundet en moderat tæthed af årets yngel.

Lgd.: ca. 1,0 km, gbr.: 1,4 m. Dybde: 5-20 cm.

(106) Lerbjerg Bæk
Vandløbet udspringer i Pilkær Skov og løber til Lilleå syd for Lerbjerg. Den øverste del af bækken er ikke besigtiget, da der ikke længere er egnede tilkørselsforhold. Strækningen er tidligere beskrevet som et fint gyde- og opvækstvand.

Lgd.: ca. 1,5 km.

(107)  Ved Bakkevej 7 (st.107) løber Lerbjerg Bæk som en flot slynget skovbæk med frisk strøm og stor fysisk variation. Der er fine gydestryg, men strækningen er præget af nogen sandvandring. Der er fundet ringe passage ved rørunderføringen ved Bakkevej 7 (stort fald) og ved Bakkevej 3, hvor der er en rørføring med frit fald. Ifølge GIS er der flere steder med ringe passage ned gennem Lerbjerg. Forekomsten af yngel og ældre ørred må også ved denne gennemgang betegnes som ringe.

Lgd.: ca. 1,8 km, gbr.: 1,2 m. Dybde: 5-20 cm.

U-Her udsættes: 800 stk. ½års

(108) Lerbæk
Tilløb til Lilleå vest for Lerbjerg. Vandløbet er rørlagt opstrøms Hadstenvej. En kort åben strækning nedstrøms har gode bundforhold, men var udtørret på undersøgelsestidspunktet. Rørlagt fra jernbanen og videre ud til Lilleå.

Ikke udsætningsvand.

Lgd.: ca. 0,8 km, gbr.: 1,5 m.

(109) Stensbæk
Tilløb til Lilleå fra Høgebjerg Skov. Opstrøms Hadstenvej er Stensbæk en fin lille bæk med gydebund og skjul ved sten og grene. Vandløbet er genåbnet i engen nedstrøms jernbanen. Her var bækken meget opstuvet af nedhængende bredvegetation og betonelementerne i markoverkøringen er kørt så langt ned, at de spærrer for vandrefisk.

B-Der blev ikke fundet ørred.

Lgd.: ca. 2,0 km, gbr.: 0,7 m. Dybde: 3-10 cm.

U-Udsætning 100 stk. ½ års
B-Stensbæk har ikke rigtigt udløb i Lilleåen, vandet ender i mosehul med diffust overløb til åen.

(110) Øgård Bæk
Tilløb til Lilleå fra Øgård Bakke. Omkring Hadstenvej en lille delvist udtørret sandet-gruset bæk.

Lgd.: ca. 1,4 km, gbr.: 1,0 m. Dybde: 0-5 cm.

(111) Lunddal Bæk
Lunddal Bæk er et mindre tilløb til Lilleå ved Essendrup. Strækningen fra udspringet ved Lindkær og ned til udløbet i skovsøen i Lunddal er ikke undersøgt.

Lgd.: ca. 1,9 km

Strækningen fra skovsøen og ned til Hadstenvej løber som en bugtet skovbæk, der på tidspunktet for undersøgelsen var delvist udtørret. Strækningen har stort fald og udbredt gydebund. Nedstrøms Hadstenvej er bækken præget af aflejret sand. Der blev ikke fundet yngel.

Lgd.: ca. 0,9 km, gbr.: 0,9 m. Dybde: 3-15 cm.

(112) Lopbæk
Lille tilløb med udspring øst for Laurbjerg og udløb i Lilleå ved Bidstrup Bro. Opstrøms Hadstenvej løber Lopbæk som et lille skovvandløb med glimrende bundforhold. Ved udløbet i Lilleå blev der fundet yderst ringe passage ved en blokeret rørunderføring og efterfølgende i et stejlt stenstryg. Sommervandføringen er ganske beskeden, og der blev ikke fundet yngel ved denne gennemgang.

Lgd.: ca. 3,4 km, gbr.: 0,5 m. Dybde: 1-5 cm.

(113) Nymølleskov Bæk
Udspringer nord for Laurbjerg og løber til Lilleå opstrøms Løjstrup Dambrug. Omkring Vesterallé en flot skovbæk med stort fald og udbredt gydebund. Som ved sidste undersøgelse fundet udtørret.

Lgd.: ca. 2,3 km, gbr.: 1,5 m.

Tilløb til Hadsten Lilleå, venstre side

 (114) Norring Møllebæk
Bækken udspringer ved Foldby Enemærke og løber i Lilleå ved Hinnerup. I 2015 blev spærringen ved Norring Mølle fjernet. Stemmeværket ved møllesøen havde indtil da forhindret vandrefisk i at trække op i den øvre del af bækken. Faldhøjden ved stemmeværket var ca. 4 m. Den øvre del af bækken blev undersøgt nord for Hummelure (st.114). Her er vandet klart, strømmen jævn god og bunden overvejende sandet. Grus forekommer dog i mindre grad. Der er få vandplanter, men skjul ved trærødder og nedfaldne grene. Tætheden af yngel er ringe, men væsentligt højere end ved undersøgelsen i 2010. Fremgangen skyldes uden tvivl, at der nu er passage ved Norring Mølle.

Lgd.: ca. 3,8 km, gbr.: 1,8 m. Dybde: 5-20 cm.

(115-117) Ved Norring Mølle er spærringen nedlagt, og der er i stedet etableret et slynget vandløb med stort fald og overvejende stenet bund. På det videre forløb fra Norring Mølle og til udløb i Lilleå er der fortsat fine fysiske forhold for ørred. Der er strækninger med velegnet gydebund samt områder med gode skjul til ældre ørred. På alle stationer blev der fundet en høj tæthed af yngel samt en del ældre ørred.

Lgd.: ca. 2,7 km, gbr.: 1,6 m. Dybde: 5-40 cm.

(118-121) Haldum bæk / Kvitbæk
Tilløb til Lilleå ved Hinnerup med udspring ved Tinning. Den øverste del af vandløbet benævnes Kvitbæk. Bækken har på hele sit forløb et godt fald og på de 3 øverste stationer er der gydegrus samt mange sten. Nederst i vandløbet ved Århusvej (st.121) er bunden overvejende sandet, men der er både stryg og høller, som giver et fint varieret forløb med mange skjul. Tætheden af yngel er ringe ved den øverste station ved Timring (st.118) og moderat-god på de øvrige befiskede stationer.

B-Yngeltætheden er væsentligt lavere end i 2010.

Lgd.: ca. 5,3 km, gbr.: 1,9 m. Dybde: 5-35 cm.

V-HLF/LSF/HILF har i 2014 etableret 4 gydebanker nedstrøms st.121.
V-HLF har i 2019 restaureret gydebankerne ved spuling.

(122-123) Klapskov Bæk
Et mindre tilløb til Haldum Bæk, som på næsten hele sit forløb er overskygget af skov. Strømmen er jævn-god, og bunden består hovedsageligt af grus og sten. Det forekomne grus er dog flere steder noget finkornet, og grus med en mere velegnet kornstørrelse kan med fordel udlægges i bækken. Ligeledes kan der udlægges skjulesten på strækningen ved st.122 for at øge variationen. Bækken er her noget bred og kan med fordel indsnævres. Der er fortsat en lille naturlig ørredbestand i bækken svarende til ringe økologisk tilstand, men tætheden på begge stationer er langt under niveauet fra de foregående undersøgelser.

Lgd.: ca. 1,6 km, gbr.: 1,4 m. Dybde: 2-10 cm.

U-Udsætning 200 stk. ½ års.

(124-125) Hår Bæk
Bækken har sit udspring nordvest for Hår og løber til Lilleå øst for Sandby. På den øverste del opstrøms Haarvej (st.124) er strømmen svag og bunden overvejende sandet. Nedhængende bredvegetation gjorde det vanskeligt at befiske stationen effektivt. Nedstrøms vejen bliver bækken mere gruset og stenet. På det videre forløb gennem Sønderskov (st.125) er der god-frisk strøm og udbredt gydegrus. Sten og grene giver mange skjul på strækningen. Der er fortsat en god tæthed af ørred på begge de undersøgte stationer, men tæthederne er betydeligt mindre end i 2010.

Lgd.: ca. 2,3 km, gbr.: 0,9 m. Dybde: 5-20 cm.

(126-127) Nørreskov Bæk
Nørreskov Bæk udspringer syd for Over Hadsten og løber til Lilleå nord for Sandby. Fra udspring og ned forbi Sandbyvej (st.126) er vandføringen så beskeden, at der ikke kan leve ørred.

Lgd.: ca. 1,0 km, gbr.: 0,5 m. Dybde: 1-3 cm.

(127) Den nederste del ved Sandbyvej 16 (st.127) løber med god strøm, leret bund og områder med grus og sten. Ved rørunderføringen ved Sandbyvej var der på begge sider et styrt på ca. 20-25 cm. Ca. 10 meter opstrøms vejen er der yderligere et naturligt opstået styrt på ca. 40 cm. Styrtene bør udjævnes for at lette passageforholdene. Der er fortsat en lille bestand af årets yngel på strækningen, svarende til ringe økologisk tilstand, men tætheden er langt under niveauet fra 2010.

Lgd.: ca. 0,8 km, gbr.: 0,6 m. Dybde: 5-10 cm.

U-Udsætning 100 stk. ½ års.

(128-129) Vivild Bæk
Bækken udspringer i området ved Hadstengård og løber til Lilleå vest for Hadsten. På hele den øvre del ned forbi Hammelvej (st.128) har bækken yderst ringe vandføring. Ved undersøgelsen tilbage i 1993 blev bækken fundet udtørret.

Lgd.: ca. 2,6 km, gbr.: 0,7 m. Dybde: 2-5 cm.

(129) Den nedre del af bækken løber med svag-jævn strøm. Ved st.129 er der blød-sandet bund, men iflg. lokale oplysninger er der grus opstrøms stationen. Delstrækninger var helt dækket af mærke, mens andre strækninger er uden vandplanter. Der blev også ved denne undersøgelse fundet en ringe tæthed af årets yngel.

Lgd.: ca. 1,0 km, gbr.: 2,0 m. Dybde: 10-30 cm.

(130) Lille Vivild Bæk
Lille Vivild Bæk er et tilløb til Vivild Bæk og er tidligere benævnt ”tilløb til Vivild Bæk fra Bækkelund”. Vandløbet har et reguleret forløb med ringe fald og blød-sandet bund. Der blev fundet en enkelt ørredyngel.

Lgd.: ca. 1,1 km, gbr.: 1,4 m. Dybde: 5-10 cm.

(131) Favrskov Bæk
Reguleret bæk med udspring i Favrskov Mark og udløb i Lilleå øst for Svejstrup. Opstrøms Faurskovvej er der overvejende sandet bund og få egnede skjul. Nedstrøms er der bedre fald og stedvis gydebund, men også her få skjul. Det er muligt at skabe bedre fysiske forhold ved udlægning af skjulesten og gydegrus. Forekomsten af yngel er fortsat ringe.

Lgd.: ca. 2,6 km, gbr.: 1,0 m. Dybde: 5-20 cm.

U-Udsætning 700 stk. ½ års.

(132a-136) Voer Mølleå
(132a) Voer Mølleå udspringer som afløb fra Sølvsten Damme og løber til Lilleå ved Laurbjerg. Den øverste del af vandløbet ned mod Vitten benævnes Landsbæk. Ved Vittenvej (st.136a) er der stort fald og vekslende bundforhold og tegn på betydelig sandvandring. Den øvre del af vandløbet var udtørret på undersøgelsestidspunktet.

Lgd.: ca. 5,0 km, gbr.: 1,0 m.

(132a-133) Videre ned forbi Bondesholmvej (st.132a) og Hammelvej (st.132) har Voer Mølleå et bugtet forløb med glimrende gyde- og opvækstforhold. Strækningen er ofte udsat for sommerudtørring, hvilket også var tilfældet ved denne gennemgang.

Lgd.: ca. 4,0 km, gbr.: 0,9 m. Dybde: 0-15 cm

(133) Ned mod Voer Mølle ændrer vandløbet karakter til et bredt skovvandløb med langt overvejende sandet bund. De fysiske forhold er moderate, og der er mulighed for at skabe flere skjul ved udlægning af dødt ved ned gennem Bægård Skov. Strækningen er præget af stor sandvandring. Ørredbestanden er ukendt.

Lgd.: ca. 2,0 km, gbr.: 2,7 m. Dybde: 10-40 cm.

(134) Kort før Voermøllevej ændrer åen karakter og får stort fald og overvejende stenet bund. I engen nedstrøms Voermøllevej (st.134) er åen i forbindelse med et faunaprojekt udført af Favrskov Kommune genslynget over en længere strækning i 2016. Der er skabt gode gydeforhold på de udlagte gydebanker og standpladser for yngel ved skjulesten. Der er nogen sandvandring, og tætheden af yngel er reduceret i forhold til undersøgelsen i 2010, men opfylder fortsat kravet til god økologisk tilstand. Der er fortsat en del ældre fisk på strækningen.

Lgd.: ca. 0,5 km, gbr.: 3,1 m. Dybde: 5-30 cm.

V-HLF juniorer har i 2019 udplantet vandplanter på en større strækning
V-HLF har i 2020 oprenset gydebankerne ved spuling.

(135-136) Ved Skovmøllevej i Svejstrup Skov (st.135) har åen et bugtet forløb med stor bredde og betydelig sandvandring. Der er små områder med gydegrus i strømrender og generelt mangel på skjul. Der kan udlægges dødt ved og gydegrus på stræk med egnede adgangsforhold. Forekomsten af yngel var god i 2010, men er nu kraftigt reduceret og svarer nu til dårlig økologisk tilstand. Ned mod Svejstrupvej har åen et reguleret forløb med udbredt mangel på skjul og gydebund. Der er nogen sandvandring, men fast bund og gode adgangsforhold giver mulighed for etablering af gydebanker og udlægning af skjulesten. Nedstrøms Svejstrupvej (st.136) er der vekslende dybde og små partier med gydegrus, men også stedvis blødbundet. 45 m neden for landevejen blev der fundet ringe passageforhold pga. tætpakkede grenansamlinger ved markoverkøringen. Årets yngel forekommer i ringe tætheder, men der er fundet en del ældre fisk. I stedet for udsætning anbefales det at restaurere den nederste del af vandløbet, da der med de rette fysiske forhold er potentiale for gode yngeltætheder som fundet opstrøms ved Voermøllevej.

Lgd.: ca. 3,8 km, gbr.: 2,9 m. Dybde: 10-80 cm.

 

Granslev Å-systemet

(137) Granslev Å
Granslev Å udspringer nord for Hammel og løber sammen med Lilleåen syd for Laurbjerg. Åen starter som afløb fra okkerudfældningssø i Kildedal Skov. Strækningen ned til Randersvej har stor bundbredde, ringe fald og er stedvis meget blødbundet.

Ikke ørredvand.

Lgd.: ca. 0,6 km, gbr.: 2,1 m. Dybde: 10-20 cm.

(138) Videre ned mod grusvejsoverkørslen nedstrøms Randersvej (st.138) får åen et smallere og mere bugtet forløb med overvejende sandet bund. Strækningen nedstrøms grusvejen har fint fald og områder med gydebund. Der er skjul ved større sten og i bundgrøden. I 2010 blev der fundet en moderat tæthed af årets yngel samt enkelte ældre ørred. Ved denne gennemgang var strækningen uden ørred. Strækningen ned til Kragelundvej bør undersøges for evt. opståede spærringer.

Lgd.: ca. 2,0 km, gbr.: 0,8 m.

Dybde: 10-30 cm.

U-Udsætning st. 138, 500 stk. ½ års.

(139-140) Strækningen ned til S-Bro har et bugtet forløb med gode strømforhold og vekslende dybde.

Opstrøms Kragelundvej ved Pøtmølle Bro (st.139) er der især egnede forhold for ældre ørred pga. stor dybde. Her blev der fundet enkelte yngel og i lighed med tidligere en del ældre ørred. Nedstrøms er der mindre dybde og stedvis gydebund og tætheden af yngel er her formodentlig højere. Der kan udlægges gydegrus på egnede stræk opstrøms Kragelundvej og skjulesten nedstrøms denne. Nedstrøms S-Bro (st.140) er der stor fysisk variation med vekslende dybde og mange skjul ved sten, rødder, grene og underskårne brinker. Der er her mulighed for supplerende udlægning af gydegrus. Der er betydelig sandvandring, hvilket stammer fra den opstrøms liggende indhegning hvor grise har fri adgang til vandløbet, hvilket medfører nedtrådte brinker og en sandet bund uden fysisk variation. Desuden er der stor sandtransport fra de små tilløb, der nu er samlet i en kanal med udløb umiddelbart opstrøms S-Bro. Ved indgangen til rørunderføringen under S-Bro samles der grene og drivende grøde i et jerngitter, der ofte bør renses for at sikre god passage. Forekomsten af yngel nedstrøms S-Bro er reduceret i forhold til 2010 og må nu betegnes som ringe. Der er fortsat en del ældre ørred på strækningen.

Lgd.: ca. 2,7 km, gbr.: 2,3 m. Dybde: 10-90 cm.

U-Udsætning st. 139-140, 900 stk. ½ års.

B-V- 2021 Efter massivt pres fra HLF har kommunen fået WEFI til at flyttet hegningen så grisene ikke længere har adgang til Granslev å. (en omkostning på 80.000 kr.)

(141-142) Videre ned mod Granslev får åen et mere reguleret forløb og er på store stræk overskygget af elletræer. Ved både Torup Bro i Haurum Skov (st.141) og ved Møllegyden ved Granslev Mølle (st.142) er vandløbet præget af sandvandring. Der er gode strømforhold og vekslende dybder, men moderate fysiske forhold. Udlægning af gydebanker, skjulesten og dødt ved nedstrøms Torup Bro kan være med til at give et mere varieret vandløb. Opstrøms Granslev Mølle er der udtalt mangel på gydebund. Her er der mulighed for udlægning af gydegrus på de lavere partier. På begge stationer er der nedgang i tætheden af yngel, der nu betegnes som dårlig. Ældre ørred forekommer dog i pæne tætheder opstrøms Granslev Mølle.

Lgd.: ca. 4,6 km, gbr.: 3,1 m. Dybde: 15-90 cm.

(143) De bedste fysiske forhold i hovedløbet er fundet omkring Røde Mølle (st.143). Her har åen et bugtet forløb med stor bredde, friskstrømmende vand og mange skjul ved sten, rødder og grene. Der er også her mulighed for supplerende udlægning af gydegrus. Tætheden af yngel svarer til høj økologisk tilstand, hvilket viser, at der med de rette fysiske forhold er mulighed for at opretholde en langt

større ørredbestand i Granslev Å end den nuværende.

Lgd.: ca. 3,0 km, gbr.: 3,3 m.

Dybde: 10-40 cm.

V-I 2019 har HLF/LSF udlagt sten ved Røde Mølle ca. 100 m opstrøms st. 143.
V-I 2021 har HLF/LSF fortsat udlægningen af sten på stykket op til Granslevvej.

Tilløb til Granslev Å, højre side

(144) Lystskovbækkene
Et lille tilløb fra Lystskov med frisk strøm og glimrende gyde – og opvækstforhold for ørred. Favrskov Kommune har lavet omløb ved skovsøen opstrøms grusvejen, men ikke efterfølgende fundet yngel. Ved sidste undersøgelse i 2010 blev der fundet enkelte yngel nedstrøms grusvejen (st.144), men ved denne gennemgang ingen. På undersøgelses tidspunktet spærrede en større grenansamling i indgangen til rørunderføringen for optrækkende fisk.

Lgd.: ca. 1,5 km, gbr.: 0,7 m. Dybde: 3-10 cm.

U-Udsætning 300 stk. 1/2 års.

(145) Rolbæk
Bæk i Kvolbæk Skov med udløb i Helstrup Bækøst for Pøt Mølle. Vandløbet er undersøgt ved skovvejen fra Pøt Mølle Skovvej (st.145). Her er der stort fald, stenet-gruset bund og mange skjul ved trærødder og nedfaldne grene. Ved rørunderføringen under skovvejen er muligheden for opstrøms passage i bedste fald yderst ringe pga. 20 cm fald og høj strømhastighed i dette. Desuden er der nedstrøms grusvejen en 1 m høj grenansamling og 75 m længere nedstrøms en gammel ubenyttet overføring med frit fald fra rørunderføringen. Der er således formodentlig kun ørred i de nederste 250 m af bækken. Bækken er meget okkerbelastet, men trods dette er der fundet betydeligt flere ørredyngel end ved sidste gennemgang, svarende til god økologisk tilstand.

Lgd.: ca. 1,8 km, gbr.: 0,9 m. Dybde: 5-20 cm.

(146-147) Helstrup Bæk
Helstrup Bæk udspringer syd for Skjød og løber til Granslev Å vest for Pøt Mølle. Den øverste del af vandløbet i Pøtmølle Skov (st.147) løber som en lille klarvandet skovbæk med ideelle gyde- og opvækstforhold for ørred. Fra Pøt Mølle og ned til skovvejen fra Kragelundvej har bækken mindre variation og overvejende sandet bund. Nedstrøms skovvejen (st.146) får vandløbet igen et bugtet forløb med vekslende bundforhold og fint fald. En bedre udnyttelse af det store fald i stenstryget umiddelbart nedstrøms skovvejen kan opnås ved udlægning af gydebanker neden for dette. Der er betydelig nedgang i forekomsten af yngel på begge stationer i forhold til 2010 og tætheden svarer nu til moderat økologisk tilstand.

Lgd.: ca. 2,0 km, gbr.: 1,4 m. Dybde: 2-30 cm.

(148) Pøt Møllebæk
Mindre tilløb til Helstrup Bæk med udspring i Pøtmølle Skov. Bækken løber i den opstemmede Pøt Møllesø, hvor der ikke er mulighed for opstrøms passage. Ved Pøt Mølle Skovvej (st.148) er bækken okkerpåvirket og præget af store mængder aflejret sand pga. flere store grenansamlinger. Ved begge rørunderføringer ved skovvejen giver frit fald og stor strømhastighed i disse yderst ringe opstrøms passage. I 2010 havde bækken en høj tæthed af yngel, men ved denne gennemgang blev der kun fundet enkelte yngel, svarende til ringe økologisk tilstand.

Lgd.: ca. 1,0 km, gbr.: 0,7 m. Dybde: 3-10 cm.

(149) Glæsborgbækkene
Glæsborgbækkene er en betegnelse for 3 småbække med udspring i Gejlund Bakker. Ved rørunderføringen under grusvejen (st.149) er der ingen mulighed for opstrøms passage pga. stor strømhastighed i rørunderføringen og frit fald fra denne. Opstrøms grusvejen er vandløbet nedtrådt af fritgående grise, hvilket gør vandløbet uegnet for ørred. Kun en ganske kort strækning nedstrøms grusvejen har grusbund. Videre ned til udløbet i Granslev Å er bunden sandet og uden skjul.

Der blev ikke fundet ørred.

Lgd.: ca. 0,5 km, gbr.: 0,5 m. Dybde: 2-5 cm.

(150) Grejlund Bæk
Ganske lille vandløb med udspring i Gejlund Bakker og udløb i kanal, der samler vandet fra flere småbækken ned til udløbet i Granslev Å ved S-Bro. Bækken er tidligere fejlagtig benævnt ”Skovslund Bæk”. Opstrøms grusvejen er bækken nedtrådt af grise og strækningen nedstrøms denne er rørlagt.

Ikke ørredvand.

Lgd.: ca. 0,6 km, gbr.: 0,6 m. Dybde: 2-5 cm.

(151) Skovslund Bæk
Lille skovbæk, der tidligere fejlagtigt er benævnt ”Hasager Bæk”. Gode strømforhold samt udbredt gydebund og mange skjul giver bækken stor fysisk variation. Der er nogen sandvandring og ved indgangen til rørunderføringen /stenkisten var der store mængder aflejret sand, da bækken her var blokeret af grene og trærødder, der vokser ind i rørunderføringen. Der er stort fald i røret og muligvis er det knækket, da det lyder, som om der er et frit fald i dette. I 2010 blev der fundet en høj tæthed af yngel, men ved denne gennemgang få, svarende til ringe økologisk tilstand.

Lgd.: ca. 1,2 km, gbr.: 1,1 m. Dybde: 3-15 cm.

U-Udsætning 300 st. ½ års.

(152) Hasager Bæk Hassager Bæk er et mindre tilløb til Granslev Å med udspring i Hasager Skov. Vandløbet er tidligere fejlagtigt benævnt ”tilløb til Granslev Å fra Hasager Skov”. Ved grusvejen ”Møllegyden” (st.152) har bækken fint fald og sandet-gruset bund. Lidt opstrøms gennemløber bækken en dam i Hasager Skov. De fysiske forhold er nu langt bedre end i 2010. Der blev ikke fundet ørred, og man bør undersøge, om der er opstået spærringer på strækningen ned til Granslev Å.

Lgd.: ca. 0,9 km. gbr.: 0,5 m. Dybde: 3-15 cm.

U-Udsætning 100 stk. ½ års.

Tilløb til Granslev Å, venstre side

 (153) Slugtbæk
Lille tilløb til Granslev Å fra Haurum Skov, der tidligere fejlagtigt er benævnt Haurum Bæk.

Strækningen ved skovvejen i den nederste del af bækken har et fysisk varieret forløb med fint fald og gruset bund. Bækken sommerudtørrer.

Ikke udsætningsvand.

Lgd.: ca. 1,1 km, gbr.: 0,7 m. Dybde: 0-3 cm.

(154) Voldsted Bæk
Mindre tilløb til Granslev Å med udspring i Haurum Skov. Ved den nederste skovvej ved jagthytten løber bækken med god sommervandføring og fine gyde-og opvækstforhold for ørred. Passagen under skovvejen er ringe, da der er stort fald i rørunderføringen. Røret har desuden beskeden diameter og kunne udskiftes med et større. Den nederste del af bækken er rørlagt, men røret er tilsandet/stoppet, så vandet nu har et diffust forløb i engen uden en egentlig strømrende. Det bør overvejes at genåbne denne strækning. Der blev ikke fundet ørred.

Lgd.: ca. 0,7 km, gbr.: 0,7 m. Dybde: 3-10 cm.

(155) Søholm Bæk
Ganske lille skovbæk, der løber til Granslev Å i Haurum Skov. Vandløbet har friskstrømmende klart vand, udbredt gydebund og dannes fra flere små skovgrøfter opstrøms skovvejen. Elfiskeri er besværligt, da bækken er overgroet af brombær, men der blev som ved sidste gennemgang fundet yngel i tætheder svarende til god økologisk tilstand.

Lgd.: ca. 0,4 km, gbr.: 0,5 m. Dybde: 3-10 cm.

(156) Vrangstrup Bæk
Tilløb til Granslev Å fra Vrangs Bakker med beskeden vandføring. Ved skovvejen er der fint fald, gode bundforhold og skjul ved sten og underskårne brinker. Strækningen er præget af nogen sandvandring og ved rørunderføringen er der ringe opstrøms passage pga. frit fald og ringe rørdiameter. Tætheden af årets yngel er gået tilbage og må nu betegnes som ringe.

Lgd.: ca. 1,2 km, gbr.: 0,5 m. Dybde: 2-10 cm

(157-160) Garverbæk
Garverbæk udspringer nord for Hagsholm og løber til Granslev Å øst for Granslev. Vandløbet er tidligere benævnt “tilløb til Garverbæk fra Hagsholm. Ned til Bøstrup Mølle betegnes bækken lokalt som ”Lille Garverbæk”. Strækningen ned til dammen øst for Hagsholm er ikke undersøgt. Dammen er opstemmet og der er her ikke mulighed for opstrøms passage.
Lgd.: ca. 1,0 km

(157) Vandløbet udspringer vest for Bøstrup og løber til Garverbæk ved Bøstrup Mølle, hvor den gennemløber en mindre dam. Bækken er tidligere fejlagtigt benævnt “Garverbæk”. Ved Hirsevænget i Bøstrup (st.157) er de fysiske forhold ringe med sandet og stedvis blød bund. Strækningen er stærkt okkerpåvirket.

Ikke udsætningsvand.

Lgd.: ca. 1,5 km, gbr.: 1,8 m. Dybde: 5-25 cm.

(158-159) Ved Bøstrup Mølle er bækken ganske okkerpåvirket, men løber her med stor fysisk variation. Der er vekslende dybde, gydebund og skjul ved sten og nedhængende bredvegetation. Vandløbet løb tidligere i mølledammen, men er nu ledt uden om denne gennem et omløb med stedvis stort fald. De gode fysiske forhold fortsætter videre ned mod Granslev. Bækken løber her overskygget af træer og med stedvis stort fald. Opstrøms Bøstrupvej (st.158) ved Bøstrup Mølle blev der, som ved sidste gennemgang, kun fundet enkelte ældre ørred. Tidligere er der fundet meget yngel, så det tyder på, at der er opstået passageproblemer på strækningen ned mod Granslev. Dette bør undersøges, da den øverste del af Garverbæk har potentiale til at producere mange ørred.

Lgd.: ca. 2,0 km, gbr.: 1,1 m. Dybde: 5-20 cm.

(160) Den nederste del af Garverbæk ved Granslevbyvej (st.160) har meget fine gyde- og opvæksforhold. Bækken løber her i et bugtet forløb med varierende dybde og godt fald. Der er nogen sandvandring, men trods dette en udbredt gydebund. Som tidligere er der fundet meget yngel i tætheder svarende til høj økologisk tilstand.

Lgd.: ca. 1,7 km, gbr.: 1,6 m. Dybde: 5-30 cm.

(161a) Knudstrup Bæk
Knudstrup Bæk er et lille tilløb til Granslev Å med udspring syd for Knudstrup. Omkring Knudstrupvej (st.161a) er der gode strømforhold og udbredt gydebund med mange større sten. Ved rørunderføringen under Knudstrupvej spærrer et frit fald på 60 cm for opstrøms passage. De to yderste sektioner i rørunderføringen er knækket. Der blev ikke registreret ørred og vandføringen er formodentlig kritisk i tørkeperioder.

Lgd.: ca. 0,6 km, gbr.: 0,6 m. Dybde: 2-5 cm.

(162-163) Houlbjerg Bæk
Houlbjerg Bæk udspringer øst for Houlbjerg og løber til Lilleå ved Laurbjerg. Den øverste del ved indkørslen til Frislundvej 2 (st.162) løber med fint fald og et naturligt bugtet forløb i en dyb skovslugt med fine gyde – og opvæksforhold for ørred. Der er nogen sandvandring og et frit fald på 20 cm under skovvejen giver dårlig opstrøms passage. Lidt opstrøms vejen er der desuden opstået en høj opstemning af sammendrevne grene og blade. I lighed med tidligere er der ikke fundet ørred, hvilket skyldes, at bækken er rørlagt over en længere strækning ned mod Knudstrupvej. Strækningen opstrøms rørlægningen har et stort uudnyttet potentiale som gyde- og opvækstvand, hvilket vil kræve en frilægning af den rørlagte strækning.

Lgd.: ca. 1,5 km, gbr.: 1,4 m. Dybde: 2-10 cm.

(163) Den nederste del af bækken har et reguleret forløb og er overskygget af ellehegn. Opstrøms Knudstrupvej er de fysiske forhold ringe. Bunden er sandet og stedvis blød og med få skjul. Nedstrøms Knudstrupvej (st.163) er der bedre fald og spredte partier med grusbund. På denne strækning vil der kunne udlægges gydegrus og skjulesten. Faldet i rørunderføringen under Knudstrupvej er stort, hvilket giver ringe opstrøms passage og bortskyller sten og gydegrus. Tætheden af ørredyngel var høj i 2010, men er nu betydelig mindre svarende til moderat økologisk tilstand. Der er fortsat en del ældre ørred på strækningen.

Lgd.: ca. 1,0 km, gbr.: 1,1 m. Dybde: 5-25 cm

Slut med HLF vand, herfra er det LSF vandløb.